Hvad er DIR?
– Anything worth doing is worth doing well
DIR er et lidt forkætret og ofte misforstået dykkesystem. Tilhængerne har det med at være ret ivrige fortalere for DIRs lyksaligheder, mens andre nærmest synes, at DIR er en fraktion af frelste tosser.
Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er DIR det eneste komplette dykkesystem, der findes og alene derfor, er det måske værd at sætte sig ind i, hvad DIR er for en størrelse.
Bogstaverne i DIR stod oprindeligt for Doing It Right – altså noget med at gøre det rigtigt. Hvis jeg kunne, ville jeg med det samme introducere et nyt navn i stedet for. Det er det værst tænkelige navn! Doing It Right antyder jo ligesom implicit, at dem, der ikke dykker DIR, gør noget forkert. Og det har tidligere været med til at give DIR-dykkere et ry for at være nogle bedrevidende blærerøve. Men det er for sent at give systemet et andet navn, og vi må bare finde os i, at DIR hedder DIR og så prøve at glemme oprindelsen til forkortelsen. Har du glemt det nu? Godt, så kan vi fortsætte …
Den traditionelle måde at opbygge en dykker er at forsyne ham med noget udstyr og nogle procedurer, der akkurat er gode nok til enkel og ukompliceret dykning, og så gradvist udvide med mere og andet udstyr, efterhånden som behovet opstår. Det har fx været PADIs strategi, og det har været en kæmpe succes, som har gjort dykning til allemandseje.
Hvis du har dykket i en årrække, så anvender du garanteret ikke samme udstyr og samme konfiguration, som da du startede. Især ikke, hvis du beskæftiger dig med avanceret sportsdykning eller decideret teknisk dykning.
Det er dog et problem at skulle udskifte udstyr og ændre procedurer, efterhånden som ens ambitionsniveau øges. Ud over udgifterne til udskiftning af udstyr, så medfører denne strategi også ændring af gamle vaner – aflæring af færdigheder er ofte meget sværere end indlæring af nye.
DIR-organisationen GUEs (Global Underwater Explorers) slogan begin with the end in mind illustrerer DIR-ideen meget godt. Det elegante i DIR er nemlig, at der er tale om en slags reverse engineering – altså en baglæns følgeslutning fra de mest avancerede og aggressive huledyk tilbage til udgangspunktet. Logikken er, at det udstyr og de procedurer, der er gode nok til at tilfredsstille kravet hos de mest ambitiøse tekniske dykkere, er gode nok til alle. DIR er altså et skalerbart koncept, hvor den grundlæggende udstyrsplatform kan supportere alle slags dyk fra ukomplicerede tropiske revdyk på lavt vand til dybe vragdyk og ekstreme hulepenetrationer – med ganske få ændringer.
Men en af de største misforståelser, når det kommer til DIR, er at det bare handler om udstyret.
I virkeligheden handler det lige så meget om en forståelse af den menneskelige psykologi og om begrebet capacity – som vi kan oversætte med kapacitet eller overskud.
Kapacitet
Forestil dig, at du bor i et hus, hvor belysningen drives af en generator, der kun har kapacitet til fem lamper på én gang. Du går ind i huset på en mørk aften og tænder lyset i stuen. Stuelampen stråler kraftigt og oplyser rummet, så du ser alt klart og tydeligt. Så går du ud i køkkenet og tænder endnu to lamper og det hele bliver mærkbart mørkere, nu hvor generatoren skal trække tre lamper. Du går ovenpå og tænder mere lys. Nu er der tændt fem lamper i alt, og du kan lige akkurat se. Du går ud i badeværelset og...
