Bogstaverne i DIR stod oprindeligt for Doing It Right – altså noget med at gøre det rigtigt. Hvis jeg kunne, ville jeg med det samme introducere et nyt navn i stedet for. Det er det værst tænkelige navn! Doing It Right antyder jo ligesom implicit, at dem, der ikke dykker DIR, gør noget forkert. Og det har tidligere været med til at give DIR-dykkere et ry for at være nogle bedrevidende blærerøve. Men det er for sent at give systemet et andet navn, og vi må bare finde os i, at DIR hedder DIR og så prøve at glemme oprindelsen til forkortelsen. Har du glemt det nu? Godt, så kan vi fortsætte …
Den traditionelle måde at opbygge en dykker er at forsyne ham med noget udstyr og nogle procedurer, der akkurat er gode nok til enkel og ukompliceret dykning, og så gradvist udvide med mere og andet udstyr, efterhånden som behovet opstår. Det har fx været PADIs strategi, og det har været en kæmpe succes, som har gjort dykning til allemandseje.
Hvis du har dykket i en årrække, så anvender du garanteret ikke samme udstyr og samme konfiguration, som da du startede. Især ikke, hvis du beskæftiger dig med avanceret sportsdykning eller decideret teknisk dykning.
Det er dog et problem at skulle udskifte udstyr og ændre procedurer, efterhånden som ens ambitionsniveau øges. Ud over udgifterne til udskiftning af udstyr, så medfører denne strategi også ændring af gamle vaner – aflæring af færdigheder er ofte meget sværere end indlæring af nye.
DIR-organisationen GUEs (Global Underwater Explorers) slogan begin with the end in mind illustrerer DIR-ideen meget godt. Det elegante i DIR er nemlig, at der er tale om en slags reverse engineering – altså en baglæns følgeslutning fra de mest avancerede og aggressive huledyk tilbage til udgangspunktet. Logikken er, at det udstyr og de procedurer, der er gode nok til at tilfredsstille kravet hos de mest ambitiøse tekniske dykkere, er gode nok til alle. DIR er altså et skalerbart koncept, hvor den grundlæggende udstyrsplatform kan supportere alle slags dyk fra ukomplicerede tropiske revdyk på lavt vand til dybe vragdyk og ekstreme hulepenetrationer – med ganske få ændringer.
Men en af de største misforståelser, når det kommer til DIR, er at det bare handler om udstyret.
I virkeligheden handler det lige så meget om en forståelse af den menneskelige psykologi og om begrebet capacity – som vi kan oversætte med kapacitet eller overskud.

Kapacitet
Forestil dig, at du bor i et hus, hvor belysningen drives af en generator, der kun har kapacitet til fem lamper på én gang. Du går ind i huset på en mørk aften og tænder lyset i stuen. Stuelampen stråler kraftigt og oplyser rummet, så du ser alt klart og tydeligt. Så går du ud i køkkenet og tænder endnu to lamper og det hele bliver mærkbart mørkere, nu hvor generatoren skal trække tre lamper. Du går ovenpå og tænder mere lys. Nu er der tændt fem lamper i alt, og du kan lige akkurat se. Du går ud i badeværelset og tænder endnu en lampe og hele huset mørklægges – generatorens kapacitet er overskredet.
Lad os tage denne metafor med under vandet. Din kapacitet er din mentale evne til at overskue alle udfordringer omkring dig, og din fysiske evne til at håndtere dem.
Da du først lærte at dykke brugte du hele din kapacitet på bare at trække vejret, mens du sad på knæ på bunden. I den tilstand havde du ikke meget overskud til at lægge mærke til, hvad der skete omkring dig. Der var ingen lamper i overskud.
En mere erfaren dykker, der fx kæmper med at opsende en bøje, bruger for mange lampe på én gang. Man ser ofte, at dykkere mister deres opdriftskontrol eller makkerkontakt, når de skal udføre en opgave. Alle lamper bruges på håndteringen af bøjen – der er ingen i overskud.
En dykker, der er påvirket af narkose eller er optaget af et udstyrsproblem eller en opstigning, lægger ikke meget mærke til det vrag, som er årsagen til dykket. Der er ingen lamper i overskud til rent faktisk at nyde dykket. Der mangler kapacitet.
DIR-tankegangen er at opbygge kapacitet således, at grundlæggende færdigheder som opdriftskontrol, opmærksomhed omkring team, omgivelser og udstyr, kommunikation og parametre som tid, dybde og gasforsyning koster så få ”lamper”, at man ikke bare kan nyde dykket i fulde drag, men også har masser af overskud til at håndtere eventuelle problemer effektivt.
DIR-dykkere træner ikke trim, balance og opdriftskontrol, fordi de vil se lækre ud i vandet – de gør det, fordi disse færdigheder kun kræver én lampe, og dermed har de bedre overskud til at nyde dykket.
DIR-dykkere finpudser deres opdriftskontrol og trim, så de med lethed kan opholde sig præcis på det sted, de vil være uden større besvær. Stort set alle DIR-færdigheder kræver nemlig perfekt opdriftskontrol. Her kommer positioneringsteknikker som baglæns finnespark og helikoptervendinger ind i billedet.

Hick’s lov
Ud over kapacitet er der en anden faktor i standardiseringen af udstyr og procedurer. Hvis vi altid har standardiserede protokoller for, hvordan vi skal optræde i forskellige situationer, er der en langt større sandsynlighed for, at vi reagerer hurtigt og hensigtsmæssigt. Og hvis udstyret altid består af de samme komponenter, der er placeret de samme steder, forenkles tilværelsen for dykkeren.
Der er en lov, som fastslår, at reaktionstiden stiger eksponentielt med antallet af valgmuligheder. Den kaldes Hick’s Lov og beskriver den tid en person er om at træffe et valg som et resultat af antallet af valgmuligheder, der er til rådighed. Med andre ord: hvis jeg har tre eller fire forskellige måder at donere gas til en makker, der er tom for luft, ville min makker sikkert drukne, inden jeg får besluttet mig for, hvilken jeg skal anvende. Men ved kun at have én metode, der er standardiseret og trænet, så den sidder på rygmarven, så udnytter man Hick’s Lov optimalt.
Flyveledere i et kontroltårn er et godt eksempel. Hvis de hver gang, der opstod en skarp situation skulle til at opfinde en korrekt og hensigtsmæssig procedure, ville der konstant styrte fly ned om ørerne på os. De har helt faste procedurer og protokoller for alle situationer og ofte kun én eller meget få valgmuligheder i den enkelte situation.
Opbygning af kapacitet og Hick’s Lov er årsagen til, at DIR-dykkere konstant træner grundlæggende procedurer og nødprocedurer som opsending af SMB, donation af gas, nedlukning af ventiler osv. Målet er, at disse færdigheder sidder så godt, at de kan udføres hurtigt og flydende, uden at man mister opmærksomheden på omgivelserne eller skifter position i vandet. Ved at gentage færdigheder sikrer man, at de kan udføres med maksimalt overskud, så der stadig er masser af ekstra kapacitet.

Teambuilding
Den standardiserede udstyrskonfiguration er en af de mest forkætrede og misforståede aspekter ved DIR. Og selv om det er et kompromis, er der en lang række fordele. Det bliver fx markant lettere at tjekke hinandens udstyr, fordi alle grundlæggende har det samme på. Ødelagt grej kan let erstattes fra andres reservedelslager, fordi alt der passer på den enes udstyr, passer på alles. Du vil aldrig pludselig opleve et fremmed eller ukendt stykke udstyr, der forvirrer dig i vandet. Og øvelser og færdigheder, der kræver medvirken af din makker, vil fungere uden problemer, fordi udstyrskonfigurationen ikke modarbejder, men snarere hjælper jer. Men der er naturligvis variationsmuligheder – så standardiseret er udstyret heller ikke.
Når man har al denne kapacitet i overskud, kan man lige så godt bruge den til noget. Ud over, at DIR-dykkeren har ansvaret for sit eget udstyr og for hvilken gas, han indånder, så påtager han sig også et medansvar for alle omkring sig. Holdningen er, at alt udstyr og al gas i teamet er en fælles ressource – det samme gælder teamets samlede hjernekapacitet. Der findes procedurer, der sikrer, at ingen kommer galt af sted, og at kritiske færdigheder bliver udført med fuld opmærksomhed fra alle i teamet, så de andre er klar til at hjælpe eller lige frem bryde ind, hvis man foretager sig noget risikabelt.
Nu nærmer vi os en definition: DIR-dykning er at dykke i et team, hvor alle tager ansvaret for sig selv og hinanden, mens man anvender standardiseret udstyr, der støtter udviklingen af standardiserede færdigheder, som øger kapaciteten, så man får mest mulig sjov med størst mulig sikkerhed.

Kom ud og dyk!
Det lyder meget godt alt sammen, men er der slet ingen ulemper?, hører jeg nogle spørge. Der er nok nogle, der vil betragte det som en ulempe, at udstyrskonfigurationen er så stringent. Men se, hvordan standardisering i andre sammenhænge hjælper med at undgå misforståelser. Det er fx meget praktisk, at vi er enige om, hvordan en bil er konfigureret med hensyn til pedaler, rat og gearstang. Hvis koblingen i nogle biler sad anderledes end i andre, ville det være ret svært at køre i en anden bil, end den, man havde taget sit kørekort i.
DIR-tilhængere fremfører, at fordelene med standardisering langt opvejer ulemperne. Og jo mere man studerer baggrunden for hver enkelt element i udstyrskonfigurationen, jo mere forstår man, hvor godt det hele passer sammen.
En anden ulempe er, at der er en tendens hos visse DIR-tilhængere til at fortabe sig lidt i detaljerne og protokollerne. Til syvende og sidst handler det jo bare om at dykke og have det sjovt. Hvis man bruger al sin opmærksomhed på, om trimmet er perfekt, så glemmer man måske at nyde dykket. Der findes DIR-dykkere, der næsten altid træner, når de dykker – i stedet for bare at dykke. Og resten af tiden sidder de på diskussionsgrupper på internettet og debatterer om den korrekte størrelse på en bolt snap, eller om 50 eller 52 cm er den optimale længde på en højtryksslange. Get a life …

DIR-uddannelser
DIR er på ingen måde en beskyttet titel, og der sidder ikke noget råd og beslutter, hvad der er DIR eller ej. GUE organisationen, der mere end nogen anden er baseret på de oprindelige tanker bag DIR, har da også i den erkendelse helt fjernet ordet DIR fra deres kommunikation. I stedet for at tale om DIR-procedurer, taler man nu udelukkende om GUE-procedurer.
GUE og de to udløbere UTD og ISE (se boksen øverst til venstre på denne side) er de eneste uddannelsesorganisationer, der helt og holdent bekender sig til DIR og har fastlagte og stringente udstyrs- og procedurekrav. Men da der ikke findes andre helhedsorienterede dykkeprincipper end DIR, og da principperne har vist deres værdi i praksis, har mange instruktører i andre organisationer ladet sig inspirere kraftigt af dem. Du vil således finde mange DIR-elementer i næsten alle tekniske dykkeuddannelser, men det er kun de tre ”ægte” DIR-organisationer, der også har grundkurser og ikke-tekniske kurser med udgangspunkt i DIR. GUEs Fundamentals-kursus fungerer fx som en introduktion til GUEs uddannelsesprogram og henvender sig til alle dykkere, der har lyst til at stifte bekendtskab med DIR og GUE. Det er således et godt sted at starte, hvis du er nysgerrig efter, om DIR er noget for dig.