DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Hvidhval – tæt på beluga
Hvidhval – tæt på beluga
Hvidhval – tæt på beluga
Sceneriet ånder fred og idyl. Hvidhvalerne slikker solskin og hygger sig. Nu og da lyder der et blæs, når en hval gør klar til at dykke.
Hvidhval – tæt på beluga
Ud over hvidhvaler er Churchill også hovedstad for møder med isbjørne. De hvide bamser samles i Hudson Bay for at jage sæler.
Hvidhval – tæt på beluga
Hvidhvalernes nysgerrighed vinder som regel over deres frygt, så de kommer tæt på bådene for at tage dem nærmere i øjesyn..
Hvidhval – tæt på beluga
Hvidhval – tæt på beluga

Hvidhval

– tæt på beluga

Af Gavin Parsons

Churchill i Nordøstcanada har en hemmelighed for alle, der holder af havdyr. Tusindvis af hvidhvaler kommer ind i Churchill River for at hænge ud, yngle og kælve i juli og august. Og det er ganske let at komme rigtig tæt på.

Hvalkiggeri kan være en langtrukken affære – du sidder på din flade, indtil den næsten er følelsesløs, mens du stirrer ud over havet og håber at få øje på en rygfinne eller et blæs. Bølgerne bliver en fjende, der afleder opmærksomheden og slører en potentiel hvalfinne. Jeg har siddet i timevis og ventet tålmodigt på, at hvaler eller delfiner skulle dukke op. Hvis de gør, er det som regel først ti minutter før, vi alligevel skal hjem. Men da jeg tog ud for at lede efter hvidhvaler, havde båden knap nok forladt havnen, før de første hvide rygge dukkede op. Vi blev hurtigt omringede. Den lille by Churchill i Manitoba, Canada, er verdenskendt for efterårsmøder med isbjørne. De samles her for at vente på dannelsen af havis på Hudson Bay, som de bruger til at jagte sæler – det bliver til verdens isbjørnehovedstad. Churchill eksisterer på grund af Canadas kornindustri og nu på grund af turisme. Befolkningen i denne pionerby arbejder ofte i en af disse eller begge sektorer. Der er et supermarked, flere gode spisesteder og et par hoteller, men intet natteliv. I oktober er byen mest travl med bjørnene, og folk kommer fra hele kloden for at se dem.
Men Churchill har også en sommerhemmelighed for alle, der holder af havdyr. Tusindvis af hvidhvaler kommer ind i Churchill River for at hænge ud, yngle og kælve i juli og august. De ernærer sig på lodde (små fisk, der yngler om sommeren) og nyder den lune flodvand. Det er adskillige grader varmere end Hudson Bay, som Churchill løber ud i, så de nyfødte hvaler behøver ikke så meget isolerende spæk. Babyerne er omkring 60 cm lange, og de minder om en lysegrå sæk med knogler. De bliver snart fedet op og grundlægger et tykt isolerende spæklag. Efter et par uger begiver de sig ind i Hudson Bay med deres mødre og hannerne, der æder overfloden af lodde. De nyfødte bliver sammen med deres mødre. Det meste af tiden holder de sig over hende, fordi de med deres mindre lunger trækker vejret oftere. Hunnen bryder normalt først overfladen, hvorefter ungen følger efter.

Bizar evne
Hvidhvalen hedder også belugahval og blev først beskrevet af Peter Simon Pallas i 1776. Dyret indtog en mytisk rolle i mange sømænds liv. Pallas var en tysk zoolog, der arbejdede i Rusland, og selve navnet beluga stammer fra det russiske ord belukha, en afledning af belyy, hvilket betyder hvid. De voksne er skinnende hvide, mens de unge er grålige, indtil de er omkring tre år gamle, hvor deres skind bliver lysere og spættet. Arten er fordelt over den nordlige halvkugle, og hvidhvalerne blev ofte set af sømænd, der navigerede på nordvestpassagen. De fik øgenavnet sea canaries på grund af deres højfrekvente hvin og fløjt, som de bruger både i kommunikationen og ekkonavigering.
Hvidhvalen er i øvrigt den eneste hvalart, der kan dreje sit hoved. De fleste hvaler har sammenvoksede nakkehvirvler, men hvidhvalernes nakkehvirvler er mobile på samme måde som hos de fleste andre pattedyr og dermed...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også