REJSE Det er ukompliceret at flyve ind til Indonesiens større knudepunkter som fx Jakarta, Denpasar og Manado. Men mange dykkedestinationer kræver en eller sommetider to indenrigsfly, og man skal være forberedt på overraskelser når det gælder service, flytider og bagageplads.
DYKNING Indonesisk dykning høre til verdens bedste. Generel er attraktionen mere artsrigdom end storvildt. Forholdene varierer fra helt stille vand til vilde dykkeområder, hvor kun de allermest hærdede dykkere bør bade.
SÆSON Indonesien byder generelt på dykning året rundt, man da landet er så stort, så findes der en stor variation. Visse steder lukker dykkercentrene sæsonvis og det varierer tidsmæssigt, alt efter hvor man er. Tjek det område, du vil besøge i forvejen.
KLIMA Indonesien har et stabilt tropisk klima og normalt set findes der en våd og en tør sæson. Vådsæsonen indtræffer i de fleste dele af landet mellem oktober og april. Regnperioden resulterer oftest i korte tropiske skybrud, men der er variationer i de forskellige områder af det store land.
HELBRED På de allerfleste steder i Indonesien er man langt fra et trykkammer. Dyk konservativt og tjek altid med dykkeoperatøren, hvor nærmest kammer findes, inden du begynder at dykke.
SPROG I Indonesien tales 700 forskellige sprog, men man har besluttet at, Bahasa Indonesian skal være deres fælles sprog. Engelske fungerer hvor der er turisme.
VALUTA Indonesiske Rupiah. 1.0000 = 6 kr. Dollars og Euro fungerer også, hvor der er turisme. Medbring 25 USD til visum i indrejselufthavnen.
EL 220V og europæiske stik fungerer næsten overalt
80.000
Så mange kilometer kystlinje er der i den indonesiske øverden. Det er ret meget!
Til sammenligning er ækvator ca. 40.000 km lang.
Tænk dig en 5.000 km lang perlerække af 17.000 øer langs ækvator. Anbring derefter perlerne i et havområde med verdens største marinbiologiske mangfoldighed. Ikke underligt, at Indonesien betragtes som en af de absolut hedeste dykkenationer i verden. Øriget er en smeltedigel af folkeslag, sprog, kulturer og rygende vulkaner, og under overfladen er det om muligt endnu mere fantastisk. Tag med til verdens største ørige – Indonesien.
Indonesien ligger placeret mellem det Indiske Ocean og Stillehavet i det, der populært kaldes for koraltrekanten. Det er en term, som ikke bare indbefatter Indonesien, men også Malaysia, Papua Ny Guinea, Filippinerne og Salomonøerne mfl. Koraltrekanten er verdens centrum af marin mangfoldighed og WWFs programmer i området gør, at det også er et centrum for den globale miljøbeskyttelse i havet.
Det indonesiske ørige strækker sig lige igennem denne famøse koraltrekant. Midt i trekanten har man fundet et absolut marinbiologisk bull’s eye. Dette mangfoldighedens mekka findes på revene omkring Raja Ampat i netop Indonesien. Det korte af det lange er altså, at man i Indonesien kan tælle det største antal fiske- og koralarter i verden. Havområdene omkring øerne kaldes derfor meget rammende for Havets Amazonas.
Land of plenty
Indonesien er...








