DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
En kæmpeblæksprutte samler armene i en pumpende bevægelse, der sender en kraftig vandstrøm bagud, så bløddyret farer fremad.
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
Et møde med en kæmpeblæksprutte er altid en oplevelse.
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
Stillehavskæmpeblæksprutter i parring er et sjældent syn, men her er et par i fuld gang. Hannen til venstre omslutter den større hun.
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
Kæmpeblæksprutten har to rækker sugekopper langs hver arm. En enkelt sugekop kan løfte hele 16 kilo.
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
En diminutiv grøn bikini er ikke en passende beklædning under et møde med stillehavets kæmpeblæksprutte.
Klart som blæk – mød Stillehavets kæmpeblæksprutter
SUPER SUCKERS: The Giant Pacific Octopus and Other Cephalopods of the Pacific Coast af James A. Cosgrove og Neil McDaniel Udgivet af Harbour Publishing (ISBN 9781550174663). Soft cover, 208 sider, 266 kroner Bogen gør nyligt gennemført forskning samt tidligere upubliceret materiale om blæksprutters levevaner tilgængeligt. Desuden fortælles blækspruttelegender og anekdoter fra akvarister og dykkere. Bogen indeholder også mere end 150 farvefotos af kæmpeblæksprutten og mange andre blækspruttearter fra Stillehavet.

Klart som blæk

– mød Stillehavets kæmpeblæksprutter

Af James A. Cosgrove og Neil McDaniel

Det er et veritabelt muskelbundt, vi taler om. Hver sugekop på dens arme kan løfte 16 kilo! Dette imponerende bløddyr opviser en så kompliceret adfærd, at dagens forskere står stumme af forundring. I den nye bog Super Suckers deler to amerikanske dykkere ud af deres fortællinger.

Naturkenderen og forfatteren Andy Lamb er en veteran, der lærte at dykke i 1967. Under sine udforskninger langs USA’s vestkyst har han mødt mange kæmpeblæksprutter, både i naturen og i akvarier.
Mens Andy samarbejdede med Bernie Hanby om deres bog Marine Life of the Pacific Northwest fra 2005, oplevede han noget mindeværdigt.
 – Hver sommer plejede jeg at besøge min ven Charlie Moffet på Brown Island blandt San Juan-øerne. Dengang dykkede Bernie og jeg fra Charlies båd på vestsiden af San Juan Island. Dykket var fint, og vi fandt masser af dyr at fotografere i den gode sigt. Omtrent halvvejs inde i dykket fandt vi en syvkilos kæmpeblæksprutte i en klippesprække. Den så ud til at være i legehumør og begyndte at komme frem fra sit gemmested, husker han.
– Netop da opdagede Bernie, at han var løbet tør for film. Jeg kunne høre et svagt ”satans” og et par andre eder. Jeg signalerede til Bernie, at han skulle sætte kurs mod båden, hente det andet kamera og komme tilbage. Jeg ville ligge og vente med vores nye ven. Bernie stak af, og i mellemtiden fortsatte blæksprutten med at styrke vores venskab. Den begyndte med at krybe langsomt frem og klatre op på mit hoved. Til sidst havde den dækket min maske fuldstændigt, og alt blev sort.
– Derefter begyndte blæksprutten at trække i masken, så den blev fyldt med vand. Og så stod regulatoren for tur. På dette tidspunkt syntes jeg, det var på tide at overtale min ottearmede ven til at bakke lidt. Efter lidt mild armlægning havde jeg held med at få den til at slippe taget noget. Endelig kunne jeg tømme masken og se, hvordan den selskabelige skabning kravlede ned ad min ene arm. Hele forløbet føltes som om, det varede flere minutter, men formodentlig var det meget kortere.
– Snart ankom Bernie med sit andet kamera og en ny rulle film. Bernie nåede at blive klar til at fotografere, lige da blæksprutten var på vej til at forsvinde i sin hule igen. Jeg hørte endnu et ”satans også!”. Resultatet var uden tvivl et af de bedste billeder af en blæksprutte og en dykker, som aldrig blev taget, slutter Andy.

Møde med udyr
Biologen og forfatteren Jim Cosgrove har fortællinger om blæksprutter fra et langt dykkerliv.
– På et dyk passerede min kone Jeannie og jeg engang en lille klippesøjle på omtrent en meters højde. På toppen af søjlen tronede en blæksprutte, der gjorde sit bedste for at se ud som en del af stenen. Vi nærmede os forsigtigt, og vi kom rigtigt tæt på, inden den viste tegn på skræk, så vi stoppede der. Efter nogle minutter virkede blæksprutten, som om den var overbevist om, at vi ikke udgjorde nogen trussel. Den skiftede farve og rejste sig lidt fra klippen for selv at tage et nærmere kig på os, husker Jim.
– Blæksprutten brugte flere minutter på at granske os nøje. Derefter strakte den forsigtigt en af de forreste arme ud og begyndte at føle sig frem over min dragt. Jeannie bakkede et stykke for at iagttage, hvad der skete....

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også