HVOR Thailands vestkyst syd for Phuket, Phi Phi og Krabi.
KLIMA Tropisk med byger under sydvestmonsunen mellem maj og oktober. Under nordøstmonsunen mellem november og april er det tørrere og køligere.
TEMPERATUR Om dagen mellem 28 og 35 og natten ned til 23 grader
SÆSON Højsæsonen begynder i oktober og slutter i maj, men de bedste forhold finder man fra december til april. Man kan dykke året rundt, og et par dykkercentre har åbent hele året.
VANDTEMPERATUR 26-30 grader
LOKALTID + 6 timer
(sommertid + 5 timer)
VALUTA Bhat (THB), 100 Bhat = 18 kr.
EL 220V, adapter kan være nødvendig
SPROG Thailandsk
Thailands salte vestkyst tiltrækker turister fra hele verden. Der er varmt og skønt, havet er blåt, og maden er god. Øen Koh Lanta, som ligger syd for Phuket, Phi Phi og Krabi, lokker især dem, som vil tage det med ro og bare nyde, at dagene kommer og går uden nogen form for stress. Det passer tilsyneladende familier fra Skandinavien som hånd i handske, men måske er det mindre kendt, at dykningen ud for Lanta har noget, der såvel kan tilfredsstille begyndere som gamle dykkeræve. Dertil kommer to isolerede dykkesteder som prikken over i’et!
Familievenlige Koh Lanta er en ganske stor ø, ca. 30 km lang. Lantas vestkyst har langstrakte sandstrande, og det er her man finder hoteller, restauranter og turistindustrien. De mest populære strande ligger længst mod nord og affolkes, efterhånden som man kommer længere mod syd. Ban Saladan er det største samfund på øen og...






