Kullen

Solen gnistrer mod en lyseblå forårshimmel, da ankeret ryger overbord ved Hummerslån, næsten ude ved spidsen af Kullen. Björne gennemgår dykket og fortæller, hvad vi kan forvente at opleve, og han meddeler desuden, at den dykker, som ser sæsonens første hummer, får en gratis tur på et senere tidspunkt. Det burde jo ikke være så svært, mener vi, da hummere er et ganske almindeligt syn på Kullen, selvom der er flest om sensommeren og i det tidlige efterår.
Vi hopper i vandet og opdager til vor glæde, at sigten er god, hvilket ikke altid er tilfældet her. Under overfladen svømmer vi forbi tang og alger. Havets gråspurve i form af havkarusser kigger nysgerrigt på os. Den toplettede kutling, som vi ser i små stimer lige over bunden, opviser trods sin lidenhed en imponerende farvepragt. Dykket fører os dybere ned og vi gyser mens vi daler ned gennem springlaget. Her ændrer væksterne og dyrelivet sig ganske markant. Mægtige klipper og vægge oversået med søpunge møder os. Lidt dybere støder vi på flere statelige kolonier af dødningehånd. Ved knap tyve meter flader bunden ud og sandsletter breder sig. Her lever små slangestjerner og eremitkrebs spadserer omkring. Vi vender tilbage igen og begynder stille at gå opad. Ved et stenparti på 15 meters dybde ser jeg et umiskendeligt syn. Mørkerøde antenner stikker ud fra en lille hule under en sten, og ganske rigtigt! Det er en hummer, som ligger og lurepasser under stenen. Yes, en gratis dykketur at se frem til! Nogle minutter senere er det tid til næste overraskelse. Mellem to sten kigger et buskhoved frem. Det er en fisk, som på mange måder minder om en tangspræl. Et rigtigt usædvanligt møde.

Spidsen af Kullen
I pausen efter første dyk får vi at vide, at forholdene er så tilpas gode i dag, at vi vil forsøge at dykke ude på Kullens spids. Med de rette forhold er spidsen formentlig et af de mest imponerende dykkesteder i Skåne. Men det er langt fra altid, at stedet er til at dykke ved, eftersom blæsten ofte gør det svært at komme i og op. Strømmen kan desuden være stærk, og der er ikke meget læ under overfladen, fordi der ikke er nogen beskyttende klipper at gemme sig bag. Vi gør os klar og går ned i vandet med et kæmpeskridt. Vi opdager ret hurtigt hvorfor spidsen er så omtalt blandt skånske dykkere. Stedet har rent faktisk det meste. Her stortrives søanemoner og dødningehænder på stenblokkene og vi møder masser af fisk. Pludselig peger Emilia op mod det lidt lavere vand og der passerer en stor stime af hvad vi tror er hvilling. Lidt dybere ser vi desuden flere hummere og nogle nøgensnegle, som på trods af, at deres højsæson er forbi, laver opvisning på tyve meters dybde. Oppe blandt tangen ser vi nogle pragteksemplarer af tangnåle og jeg holder en pause for at fotografere dem. Idet jeg stopper op, viser det sig, at også et eksemplar af den større snippe gemmer sig blandt tangbladene. Disse slægtninge til de populære søheste, som man kan finde i varmere...