Vrag-, hule- og isdykkere benytter linehjul til udlægning og genvinding af hjælpeliner. Fritidsdykkere bruger dem til at udløse hævesække og mere almindeligt til at udlægge markeringsbøjer, når de strømdykker eller opsende markeringsbøjer, når de går i overfladen. Vi har set på tendenserne i en undersøgelse af dykkervaner.
For dykkere, der benytter markeringsbøjer (SMBs – Surface Marker Bouys) som sikkerhed, når de vender tilbage i overfladen, er der intet værre, end når der går kludder i linen. Dykkere er nødt til at have færdigheder og viden til at benytte linehjul ordentligt, hvis de skal have nogen som helst glæde af dem.
Undersøgelser afslører faktisk, at dykkere oftere har den slags problemer end man skulle tro. Der har været en voksende bekymring for hurtige og improviserede opstigninger inden for fritidsdykningen, især på grund af den risiko for skader som dette kan medføre. BSACs (British Sub Aqua Club) ulykkesrapport fra 2005 antyder, at et stort antal ”unormale opstigninger” involverede opsendelsen af en SMB.
Den dybereliggende årsag til omkring en tredjedel af disse tilfælde er ukendt, men 20 % af de 98 ”unormale opstigninger” (se Figur 1) involverede opsending af...






