For et år siden dykkede jeg i Lembeh-strædet på Sulawesi, som blandt meget andet er kendt for sine mange tudsefisk. Jeg havde fundet en lille isoleret koralknold på en slambund og havde minutiøst undersøgt knolden over det hele (troede jeg). Her var masser af små fisk, kardinalfisk, dværgdragefisk (Dendrochirus brachypterus), to spøgelsesnålefisk (Solenostomus paradoxus) og meget, meget andet. Min dykkeguide kom hen til mig efter et lille stykke tid, og med det samme udpegede han en tudsefisk (Antennarius pictus) for mig, som sad stille midt på en svamp. Jeg syntes ellers, at jeg havde undersøgt knolden ret grundigt, men tudsefisken havde på forunderlig vis undgået mit blik. Jeg var meget pinligt berørt. Hvordan pokker kunne jeg have overset den?
Det fortæller imidlertid alt om hvor dygtige tudsefiskene er til at camouflere sig og det har de god brug for. De er nemlig selv...