Kystleksikon #11

Specielt i området omkring den lille Mejlø, der dengang var landfast med resten af Fyn. Senere i stenalderen steg havet og det nordlige Hindsholm blev opdelt i mange øer. Meget senere har også de berømte fynske malere som Fritz Syberg og Johannes Larsen brugt området som motiv for nogle af deres mest berømte billeder. Bl.a. Johannes Larsens ”Edderfuglejægerne”. Billederne kan ses på det smukke Johannes Larsen Museum i Kerteminde, der er et besøg værd, når man nu alligevel er i området.

Ofte er vi de eneste dykkere på stedet. Vi skal dog konkurrere om vandet med en del lystfiskere. Det plejer ikke at give nogen problemer, men der er ingen af os, der har lyst til at blive dagens store fangst. Derfor har vi altid bøjer med dykkerflag med i vandet, så fiskerne kan se hvor vi er.

På sandbunden ved siden af revet er der hundredvis af kutlinger, der sidder på lur. Når vi kommer tæt på, svømmer kutlingen væk med et sæt. De spiser små krebsdyr og orme, og er selv på menukortet hos mange rovfisk. Da jeg skal til at fotografere en kutling, opdager jeg et ekstra par øjne godt gravet ned i sandet. Kutlingen aner ikke hvilken farlig hvileplads den har valgt, for øjnene tilhører en pighvar. Det er usædvanligt at møde pighvarren på så lavt vand som her midt på dagen, men når man ser dens livret, kutlingen, i hundredvis, så er det måske en af årsagerne? Både kutlingen og pighvarren er dog så optaget af min tilstedeværelse, at ingen af dem tænker på at spise eller blive spist. Kutlingen svømmer væk. Pighvarren ligger tilbage. Den føler sig tryg på grund af dens kamuflage, der helt ligner omgivelserne.

For ikke at skulle gå den lange vej tilbage svømmer vi langs kysten til parkeringspladsen. Vi var ikke dybere end fem meter, og selv efter en times dyk er der masser af luft tilbage på flasken da vi stiger op af vandet.