Kystleksikon #44
Vi er på vej til Slåen Sø, som ligger midt inde i skoven. Bøgeskoven passerer hurtigt forbi ruderne på bilen, og det er svært at tro på, at vi er på vej ud for at dykke.
Slåen Sø er kendt for god sigtbarhed. Den gode sigt skyldes hovedsageligt, at søen ikke har noget egentligt tilløb. Den fyldes med vand fra et antal kilder på de stejle skråninger langs bredden. Det tilførte vand har meget lavt fosforindhold, hvilket er medvirkende årsag til, at algeproduktionen begrænses. Desuden er den omgivet af skov og således fuldstændigt uden påvirkning af landbrugsaktivitet. Det klare vand betyder, at lyset når længere ned i søen, og som følge deraf er flora og fauna anderledes end i typiske, danske søer.
Da vi ankommer til Slåen Sø konstaterer vi, at det ikke er muligt at køre bilen hele vejen hen til søens bred. I stedet parkerer vi omkring 200 meter fra søen hvor udstyret gøres klar til dykning. Forventningerne er høje, imens vi vandrer mellem grønne bøgetræer mod søen.
Sigtbarheden skuffer i dag. Den er maksimalt 3-4 meter. Selv en af Danmarks klareste søer kan åbenbart også have en dårlig dag. Vi dykker langs en skråning i søens østlige ende. Der er masser af skaller og aborrer i vandet. Af og til passerer vi ligene af væltede træer, der på trods af situationen stadig strækker sig forgæves mod solens stråler. Vi har ved senere lejlighed været tilbage i Slåen Sø og oplevet sigtbarhed, der nærmede sig 10-12 meter.
Søbunden er dækket med et tykt lag af blade. Sidste efterår faldt disse blade af træerne og blæste rundt i skovbunden for at nå deres endelige destination på bunden af Slåen Sø. Rundt omkring ligger store grene eller dele af træer, som er endt på søens bund gennem tiderne. I det hele taget minder dykket om en almindelig skovtur, bortset fra det faktum, at vi er vægtløse og at der kommer bobler ud af munden.
