Solen er lige ved at gå ned, og havet slikker ind mod strandkanten. På det sorte, slibrige algelag i vandlinjen kryber nogle små strandsnegle rundt. Det ene øjeblik er de er over vandoverfladen, og øjeblikket efter er de igen under vandet. De lever i sandhed midt i bølgeskvulpet. Sikke et liv. Konstant og uden varsel bliver de overskyllet af havvand. Lidt længere nede, lige under overfladen, sidder nogle rurer tæt sammen, side om side. De ser sjove ud, når de for hver bølge åbner sig og vinker maden ind med deres vifteagtige ben. Lige ved siden af rurerne sidder en smukt stribet lille snegl, som er på størrelse med strandsneglene, men den er lidt anderledes i formen. Det hele ånder fred og idyl, men der er fuld aktivitet.

Den enes død, den andens brød
Den lille snegl ved rurerne kaldes purpursnegl, og den sidder stille på ét og samme...