Levende liv

Den nipiggede hundestejle er en lille fisk, som kan blive op til ni centimeter lang. Normalt bliver den dog ikke mere end fem-syv centimeter og den er dermed Danmarks mindste ferskvandsfisk. Arten ligner den bedre kendte trepiggede hundestejle, men til forskel fra denne, har den nipiggede hundestejle en mere gulgrøn farve, oftest med mørke tværbånd. Det sikreste kendetegn er dog antallet af pigge langs ryggen. En nipigget hundestejle kan have fra 6-12 rygpigge, men oftest plejer antallet at ligge mellem 8-11. Den trepiggede hundestejle har derimod kun tre pigge langs ryggen. Den nipiggede hundestejle mangler desuden de benplader på siderne, som den trepiggede har.
Den nipiggede hundestejle findes i store dele af Nordeuropa, Nordamerika og det nordlige Asien. I Danmark kan man møde den i brakvandsområder, søer og vandhuller mange steder i landet, men den er ofte fåtallig. Arten findes i både fersk- og brakvand, men den trives ikke i det salte havvand. Den nipiggede hundestejle er almindelig i hele Østersøen, både i selve havet og i de bassiner, som dannes af klipper ved havet. Den træffes desuden ved åudløb i tæt grøde. Den er almindeligt forekommende i mange søer, men findes også i temporære små vandlegemer som grøfter, vandhuller og små damme. Arten er meget tolerant over for forurening, hvilket gør, at den kan forekomme i et stort antal miljøer, hvor de øvrige fiskearter er bukket under. Den nipiggede hundestejle svømmer ofte i små stimer lige under overfladen og tæt ved bredden. Den opholder sig og jager i områder med rig undervandsvegetation. Arten er en rigtig altæder. Den fortærer alt fra myggelarver og snegle som dafnier, vandlopper og andre små vanddyr. Også rogn og fiskeyngel ædes med god appetit. Om vinteren når overfladevandet afkøles, søger den ned på dybere vand.
Arten bliver normalt kønsmoden omkring etårsalderen. Legen foregår i sommerhalvåret fra april og frem til september. Både hannen og hunnen iklæder sig en yngledragt af kraftigere farver. Hannen bliver mørk med sort strube, mens bryst- og bugfinner bliver rødlige. Bugfinnernes finnestråler glimter hvidt mod den mørke krop. Også hunnens rygside bliver mørkere, mens bugen bliver sølvskinnende og rundere. Kort før legen bygger hannen en valnøddestor rede af plantedele, som han samler ved hjælp af klæbrige tråde, der produceres af hans nyrer. Skulle hannen have svært ved at finde byggemateriale til reden, sker det, at han stjæler fra naboerne. Reden placeres på bunden eller oven for bunden inde i tæt vegetation.
Når hannen har færdiggjort reden, begiver han sig på jagt efter legemodne hunner. Gennem hurtige, dansende bevægelser med snuden nedad, forsøger han at lokke hunner til reden for at lægge æg. Så snart æggene er lagt, befrugter han dem og jager derefter hunnen bort. Han forsvarer siden reden og vifter frisk, iltrigt vand hen over æggene, samtidig med, at han forsøger at lokke andre hunner til. Hannen kan nemlig lege med flere hunner, og...