Biologi  Biologi
Levende liv – vinterens specielle fisk
Hornulken er almindelig på lavt vand i Østersøen om vinteren. Om sommeren søger den dybere ned.
Levende liv – vinterens specielle fisk
I januar og nogle måneder senere kan man se plettet langebarn fra omkring ti meters dybde i Gulmarsfjorden.
Levende liv – vinterens specielle fisk
Spidshalet langebarn er en arktisk fisk, som foretrækker koldt vand. Man ser dem fra cirka 30 meters dybde på lerbund såvel i Østersøen som i Kattegat.
Levende liv – vinterens specielle fisk
Hornulken er almindelig på lavt vand i Østersøen om vinteren. Om sommeren søger den dybere ned.

Levende liv

– vinterens specielle fisk

Tekst og foto Anders Salesjö
Om vinteren flygter de allerfleste fisk i havet ned på dybere vand for at undgå det iskolde overfladevand. Mange dykkere gør næsten det samme – de undgår det kolde vand ved at putte dykkeudstyret ind i skabet. De dykkere som derimod tager tørdragten frem og trodser vinterkulden, vil møde fisk og andre dyr, som de ikke ser om sommeren.

Fisk er vekselvarme og har stort set samme kropstemperatur som det omgivende vand. Når vinteren kommer, har de udviklet forskellige måder at håndtere kulden på. Visse arter vandrer sydpå og opsøger specielle vinterkvarterer som fx makrellen. Mange andre arter svømmer dybere ned, men holder sig inden for næsten det samme område, som for eksempel ålekvabben. Næsten alle fisk vandrer dybere ned for at undvige det iskolde overfladevand. Selvom kulden efterhånden også trænger ned i dybet, så bliver det sjældent så koldt som i overfladen. I takt med, at vandtemperaturen daler, sænkes også fiskenes kropstemperatur. Så bliver de fleste fisk træge og langsomme og til sidst foregår deres liv nærmest i slow motion. Mange søger beskyttelse i klippesprækker og går i en dvalelignende tilstand. De æder ikke, de bevæger sig ikke og de tager i princippet ikke notits af deres omgivelser. Præcis sådan er det med vores læbefisk om vinteren; havkarusser, savgylter, berggylter og blåstakke ligger helt passive i en sprække og venter på, at varmen skal komme tilbage.

Særfinnet ringbug
Modsat de fleste andre fisk, så findes der faktisk en del arter, som man næsten udelukkende ser om vinteren. Ringbugene er et godt eksempel på dette. I Danmark findes der to arter af ringbuge. Den ene kaldes finnebræmmet ringbug, mens den anden kaldes særfinnet ringbug. De to arter ligner hinanden meget i udseende. Den letteste måde at identificere dem på, er ved at se godt efter ved halefinnen. Hvis ryg- og gatfinne sidder sammenvokset med halefinnen, er det en finnebræmmet ringbug. Men hvis ryg- og gatfinne kun lige når hen til halefinnen, så er det en særfinnet ringbug. Særfinnet ringbug er ret almindelig i Skagerrak og Kattegat og den er sjælden i Øresund. Inde i Østersøen finder man den slet ikke, men her kan man i stedet møde finnebræmmet ringbug. I kropsform minder begge vores ringbuge om forvoksede haletudser. De har et stort hoved, en forholdsvis stor krop samt en lang smal hale. Brystfinnerne er store i proportion til den lille fisk og bugfinnerne er omdannet til en sugeskive som sidder helt fremme på kroppens underside, næsten under hagen.
Når dykkere ser en ringbug i Danmark, så er det som regel særfinnet ringbug tæt på kysten. Særfinnet ringbug er ret lille og bliver normalt ikke mere end cirka seks centimeter lang, men den kan dog blive helt op til ti centimeter. Oftest er den gul-orange eller brunlig, men den kan også være nærmest grøn. Der findes normalt en hel del striber eller prikker på kroppen. Mønsteret varierer dog ret meget fra individ til individ. Særfinnet ringbug findes først og fremmest i tangbælter på stenbund. Den er almindeligst fra overfladen og ned til nogle få meters dybde og forekommer meget sjældent under 30 meter. Man ser den ofte fastsuget til store tangblade eller man finder den fastsiddende under en sten, men man kan også overraske den fremme på klippeflader.

Fisk fra dybet...

Log ind for at se de fulde artikler eller opret en gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du under "Mit DYK" oppe i højre hjørne.Efter login skal du genindlæse denne artikel (reload / refresh). Eller tryk HER.

Læs også