Jeg tilstår det. Jeg har i mange år været rødehavsnostalgiker. Jeg har gjort mig skyldig i gentagne gange at have fortalt folk, at Rødehavet ikke længere er nær så godt, som det var i gamle dage. Jeg har oven i købet sagt det, når de lige var kommet op af vandet, helt eksalterede oven på det, de selv mente var et fantastisk dyk.
Men hvordan var det i gamle dage? Min første tur til Rødehavet var en januar først i 80’erne.
Vi fløj til Ovda, en militær lufthavn midt i Israels Negev-ørken, og kørte to timer i bus til den ægyptiske grænse, som det tog os omkring to timer at krydse. Kontrasten mellem den første og tredje verden var ved at blive synlig. Efter fire timers yderligere bumpen gennem Sinai i en forhistorisk beduintaxa, hvor alting uden for var sort som beg, tilbragte vi natten i nogle træhytter uden faciliteter – på nær...