Der er ikke mange oplevelser inden for dykning, der kan måle sig med en god liveaboard-tur. Fornemmelsen af at være på ekspedition og langt fra den slagne vej er svær at overgå. Men hvordan er en liveaboard opbygget, og hvilke faktorer er vigtige, for at turen skal være en succes? Vi har kigget ind bag skroget på en typisk safaribåd.
MOTOR
Måske den vigtigste del af skibet, der skal bringe dig sikkert til din destination og tilbage igen. De fleste fartøjer har i dag to motorer, hvilket giver en ekstra sikkerhed og gør det muligt for skipperen at manøvrere med større præcision, hvilket ikke mindst er vigtigt, når der skal samles dykkere op. Motorer, der er monteret på støddæmpere, giver mindre vibration og støj og gør det lettere at sove, mens båden sejler.
SIKKERHED
Navigationsudstyr er vigtigt for din sikkerhed, selv om du næppe nogensinde ser det. En GPS holder båden på rette kurs og på afstand af farlige rev. Radar gør det muligt for kaptajnen at se andre både, selv om natten.
En marin VHF-radio er kraftig nok til at holde fartøjet i kontakt med land, selv om man er så langt væk, at mobilsignalet ikke kan nå frem.
Blandt det andet sikkerhedsudstyr...







