Det kræver tilladelse fra Københavns Kommune at dykke i Damhussøen.
Se mere på www.ferskvandsfoto.dk
Under Damhussøens overflade, bag utallige cykler, computere, cigaretskod og poser med chips, findes et overraskende sprudlende liv. Kom med ned under overfladen, og få et unikt indblik i en verden under vandet. Der lever meget i en sø midt i hovedstaden,
som ikke kan ses ved første øjekast.
Damhussøen ligger mellem Vanløse, Valby, Frederiksberg og Rødovre, og flankeres et langt stykke af den sekssporede Roskildevej. Damhussøen blev dannet i 1300-tallet ved en opstemning af Harrestrup Å, og var tænkt som et vandreservoir for Københavns b,orgere. Den fungerede som vandforsyning til Københavns voldgrave via Grøndalsåen og Ladegårdsåen indtil 1923. Søen ejes fortsat af Københavns Vandforsyning, der har en naturskole Roskildevej, hvor københavnske skoleelever kan undersøge søens tilstand.
Søen blev oprindeligt kaldt Langvaddam, men den blev i folkemunde omdøbt til Damhussøen, da der på Christian d. IV’s tid blev opført et damhus ved søen. Bomvagten i Damhuset sørgede for, at kun adelige og kongelige benyttede kongevejen til Roskilde. Bønderne i området og andre uden kongelige kontakter måtte pænt gå ved siden af vejen i mudderet. Damhuset lå ved siden...















