Mød mig i mørket

Instruktøren Danny Riordan har skjulte evner som gentleman-tyv. Du ved, sådan en, der optræder i en varieté og på elegant facon stjæler publikums ure, tegnebøger og bh’er, uden at de lægger mærke til det. På vej ud ad den ret smalle tunnel i hulen Saint George fornemmer jeg, at min makkers lys forsvinder bag mig. Dannys konstante formaning always reference the exit runger for mit indre øre, så jeg tager straks fat i linen med tommelfingeren pegende mod udgangen, som vi har lært. Jeg vender mig om og ser, at Rasmus’ primære lygte er gået ud (Danny har slukket den for at simulere problemet), og Rasmus er ved at skifte til en af sine to backup-lygter. Pludselig slukker også min primære lygte, og jeg rækker straks ud efter min ene backup-lygte på højre skulderstrop. Men hov? Den er væk! Har jeg glemt den? Tabt den? Nå skidt, jeg har jo en anden på venstre skulder. Øh nej – den er også væk! Først fatter jeg ikke en bjælde. Har jeg glemt begge lygter? Umuligt! Vi tjekkede jo, at de virkede lige inden dykket. Noget forvirret kigger jeg efter Rasmus i mørket og gætter på, at han har samme problem. Det går op for os, at Danny – mens vi er svømmet ind i hulen – har nolet alle fire backup-lygter fra os, uden at vi har opdaget det! Lygterne sad fast på hver skulderstrop med en karabinhage i en D-ring i den ene ende, og de var fæstnet til seletøjet med en kraftig elastik. Hvordan, det er lykkedes Danny at fjerne alle fire lygter fra sine superparanoide elever, er mig en gåde ... Det trick kunne han optræde med.
Nu er det mørkt. Bælgravende mørkt. Men jeg har fat i linen, og jeg kender vejen ud, så det er bare at vente, indtil Rasmus tager fat i min arm og giver mig et skub fremad for at signalere, at han også er klar til at svømme. De øvelser, vi tidligere har lavet med touch-kommunikation, viser sig at være brugbare. Langsomt og møjsommeligt svømmer vi ud ad den bælgmørke hule, mens vi begge skraldgriner indvendigt af vores instruktørs evner som kleptoman. 1-0 til Danny.
Snart kan vi skimte lyset fra udgangen – aldrig har så svagt et skær set så smukt ud!

Pædagogik
Denne episode er meget typisk for pædagogikken på GUE’s (Global Underwater Explorer) kursus i huledykning. Vi ved aldrig rigtigt, hvad der kan komme til at ske inde i hulen. Men med forudgående tørtræning samt omfattende briefinger og debriefinger bliver vi hele tiden forberedt på at håndtere gradvist mere komplekse problemer. Selvfølgelig er det ikke sandsynligt, at vi mister alle seks lyskilder i et tomands-team, men det føles nu alligevel meget godt, at man er klædt på til at håndtere situationen, hvis den eller noget tilsvarende skulle opstå – train hard, fight easy, som de amerikanske special forces har som motto.
Hver ny færdighed præsenteres, demonstreres og øves på land, inden den tages med ind i hulen. I visse tilfælde øver vi også proceduren i åbent vand først. Hver gang en ny procedure eller rutine er hakket af på Dannys...