Mørkets hjerte

Under vort besøg skal to dykkere, Tor Jörgensborg og Stefan Hogeborn forsøge at komme ned i den vandfyldte mines dybere dele, yderligere næsten 100 meter. Bunden ligger 318 meter under jordoverfladen. Vi skal møde dykkerne på deres sidste dekompressionsstop på vej op mod den underjordisk beliggende vandoverflade.
Men inden vi er kommet så langt, må vi først få alle vore ting ned i minen. Elevatoren er fuld af dekoflasker, stageflasker og dobbeltsæt, alle korrekt mærket med gasblanding og navn. Hver dykker er del af et tremandshold og har sine egne flasker samt et antal ekstraflasker, som skal placeres passende steder i minen til de dykkere, som skal forsøge at nå bunden. Hver dykker har desuden sin blå taske med øvrigt dykkeudstyr. Det er enormt mange ting, som skal ned i minen.

Fantastisk dykkemiljø
– Der er helt fantastisk. Der er stille, ingen strøm og vandet er meget klart. Det er uden tvivl den bedste huledykningen man kan finde i Sverige og projektgruppens samlede opfattelse er, at den definitivt tilhører toppen af hvad der er tilgængeligt i Europa, fortæller Jonas Pavletic, der er projektleder for dykningen i Sala Sølvmine.
Projektets og Sala Sølvminens tanke er, at kunne tilbyde huledykningen for andre uddannede huledykker, som ikke er med i projektet og man vil desuden, med guider, tage almindelige dykkere med på kortere ture i de mere åbne dele.
Jeg må indrømme, at det i starten ikke var så tillokkende at dykke i Sala. Det var koldt, mørkt og forholdsvis avanceret. Men med projektmedlemmernes fortællinger om mineskakter, hvor kun få mennesker har været de seneste hundrede år og blødt svungne, helt sorte mystiske gange, som snor sig gennem klippen, bliver jeg mere og mere interesseret og nysgerrig. Da jeg endelig kom dertil var jeg solgt. Det var længe siden, at jeg sidst havde følt mig så eksalteret før et dyk.

Briefing
Først er der briefing. Planlægning er alfa og omega, og der kræves meget planlægning før et dyk i dette miljø, og med gæster, som aldrig før har været i minen. Alle deltagerne må repetere og gennemgå præcis hvilke opgaver og hvilken rolle deres hold har. Jeg og fotografen møder de dykkere, som skal tage sig af os inde i minen, Björn Jensen Urstad og Mikael Hansson. De skal desuden være supportdykkere for Tor Jörgensborg og Stefan Hogeborn ved dykkets afslutning. Vi kommer til at møde Tor og Stefan, når de kommer til det sidste dekostop.
Stefan og Tor kan få brug for hjælp, når de kommer op. Det er koldt i vandet og meget få personer har dykket til den planlagte dybde under så kolde og komplicerede forhold. Vandet holder en konstant temperatur på to grader og ingen ved egentlig om de beregnede dekompressionstider stemmer under disse forhold. Det er et forsøg og de som dykker ved, at det kan være med livet som indsats, selv om de er ret sikre på at det vil gå godt. Der findes dog en stor grad af alvor før opgaven, og atmos...