Sala Sølvmine ligger 120 km nordvest for Stockholm. Ingen ved præcis hvor gammel den er, men den stammer sandsynligvis tilbage fra middelalderen. Man havde kontinuerlig minedrift fra 1500-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.
Mineområdet er en stor labyrint af 20 km fugtige og tilsodede gange, minekamre og dybe skakter. Næsten hele minen er udgravet ved hjælp af en urgammel metode, der går ud på, at klippen brændes med ild til den sprækker og derefter bearbejdes med simple værktøjer. Med tiden arbejdede man sig dybere og dybere ind i klippen for at nå sølvmalmen, som optræder i meget uregelmæssige forekomster.
Sala Sølvmine var igennem en lang periode Sveriges største sølvproducent og på et tidspunkt en af Europas vigtigste. Størsteparten af salasølvet blev anvendt til mønter, men blev også brugt til forskellige kunstgenstande.
Den overfyldte elevator går med stort møje og besvær i gang med en skramlende lyd og vi begiver os ned i mørket i Sala Sølvmine. Det er ikke for at udforske minen som almindelige turister, men for at trække i vores tørdragter ved elevatorskaktens bund, 155 meter nede og besøge de vandfyldte dele af minesystemet – de allerældste minegange.
Under vort besøg skal to dykkere, Tor Jörgensborg og Stefan Hogeborn forsøge at komme ned i den vandfyldte mines dybere dele, yderligere næsten 100 meter. Bunden ligger 318 meter under jordoverfladen. Vi skal møde dykkerne på deres sidste dekompressionsstop på vej op mod den underjordisk beliggende vandoverflade.
Men inden vi er kommet så langt, må vi først få alle vore ting ned i minen. Elevatoren er fuld af dekoflasker, stageflasker og dobbeltsæt, alle korrekt mærket med gasblanding og navn. Hver dykker er del af et tremandshold og har sine egne flasker samt et antal ekstraflasker, som skal placeres passende steder i minen til de dykkere, som skal forsøge at nå bunden. Hver dykker har desuden sin blå taske med øvrigt dykkeudstyr. Det er enormt mange ting, som skal ned i minen.
Fantastisk dykkemiljø
– Der er helt fantastisk. Der...












