Det er slutningen af november. Et tyndt snedække ligger over broen til Marstrand. Vinden får de fem minusgrader til at bide i kinderne. En ung fyr kigger med et spændt, nervøst blik mod vandoverfladen. Han er nøgen, ud over et par sorte shorts med røde flammer på. Han holder sine arme tæt rundt om kroppen for at spare på vamen. Rundt omkring står en håndfuld veltrænede gutter med kronragede isser og tatoverede arme. De tramper utålmodigt.
– Hop nu, ellers smider vi dig i!
Fyren tager en sidste dyb vejrtrækning og springer i vandet. Han kommer hurtigt op igen og svømmer frem til en stige, hvor han hjælpes op af sine kammerater. De griner og klapper ham på ryggen.

Disciplin og dykning
Behandlingshjemmet Västkustfamiljen tager mod kriminelle og misbrugere, som andre hjem ikke vil eller kan hjælpe. Disciplin, hård fysisk træning og frem for alt dykkeruddannelse er metoden, som anvendes for at opbygge et nyt liv. Västkustfamiljen har ry for at være en barsk behandling, men de indsatte ser ud til at trives med de hårde regler, og behandlingen har vist gode resultater på et klientel, som ellers er blevet opgivet af andre institutioner.
De fleste klienter på Västkustfamiljen har en historie med lange fængselsstraffe og misbrug bag sig. Mange fortæller, at de har prøvet andre behandlingsmetoder, men at det ikke passer deres personlighed – de trives bedre med den hårdere behandling hos Västkustfamiljen.
– Respekten for personalet skyldes ikke, at de er barske, men at de oprigtigt er interesserede i os, siger Mustafa, som har været ni måneder hos Västkustfamiljen i Marstrand.

Iskold afstrafning
Jerry kom til behandlingshjemmet for et par dage siden. Han er endnu ikke indskrevet på hjemmet. Han kom hertil med en kammerat for at få mad og husly, mens han ventede på hjælp fra de sociale myndigheder. Hjemme i Nybro var han stofmisbruger og hjemløs. Han ernærede sig ved at lave indbrud og han sov hos venner eller på gaden.
Det her bliver hans andet vinterbad på to dage. Det første måtte han tage for at blive optaget i fællesskabet sammen med de andre fyre. Det andet fordi han sov over sig med flere timer. Han havde ikke sovet i fem døgn, da han ankom. Amfetamin... Når man endelig sover, så sover man tungt.
Hvis Jerry får hjælp af sociale myndigheder hjemme i Nybro, og bliver indskrevet på Västkustfamiljen, har han et hårdt år foran sig. De første tre måneder er der ingen frihed eller orlov. Han skal bo i etteren, hvor kontrollen er lidt hårdere. Hver morgen skal han stå klar klokken syv. Løb, styrketræning eller svømning i havet med tørdragt. Kommer han for sent, er der ekstra træning for hele gruppen. Derefter fyldes dagene med rengøring, dykning, madlavning, studier og samtaler med vejledere. To gange om ugen spiller man hockey. Hockeytræningen skal hjælpe med at udvikle sammenholdet i gruppen, og øge selvdisciplin og samarbejdsevner.
Opfører han sig ordentligt, vil han efter et stykke tid flytte over i toeren. Dem som bor her har lidt større frihed, de kan få orlov og de er ikke lige så overvågede af personalet. Efter et år kan han se frem til en praktikperiode, måske med egen indkvartering.

Startede som dykkercenter
Det begyndte i midten af 90’erne med, at Marstrands Dykkercenter tog imod unge fra forskellige behandlingshjem for at give dem prøvedyk. Centrets ejer Michael Lehner så de positive effekter, som dykningen gav teenagerne, og han bestemte sig for at ændre virksomheden til behandlingshjem. Västkustfamiljen blev grundlagt og er siden vokset med filialer i Kungshamn og Lindesberg. Man behandler både unge og voksne, og sammenlagt tager man imod næsten hundrede klienter om året.
Behandlingen, som nu kaldes for vestkystmodellen, er opdelt i fire dele. I det første skridt, som varer cirka seks måneder, opbygger man daglige rutiner og starter på dykkeruddannelsen. Ved næste skridt, som plejer at vare tre måneder, øges det individuelle ansvar med redningsdykkertræning og divemasteruddannelse. I den tredje fase skal klienterne have opnået en ny og stærk identitet med høj ansvarsfølelse og målbevidsthed. Hovedparten vælger at sigte mod at blive dykkerinstruktør og komme til udlandet og arbejde et stykke tid.
Efter et år med faste rutiner, disciplin og masser af dykketimer, åbnes døren til et liv uden for behandlingshjemmet. Klienterne får hjælp med arbejde og logi, men døren tilbage til hjemmet lukkes aldrig og man opfordres til at fortsætte med at deltage i dykning og andre aktiviteter.

Fund på nettet
I et lille værelse på øverste etage af toeren, sidder Stefan og Anton. En bærbar computer står åbnet på skrivebordet mellem en seng og en sofa. En hjemmeside med køb og salg af brugt udstyr er fremme. De to diskuterer fordele og ulemper med forskellige tørdragter. Der lægges op til et eventuelt brugtkøb.
– Det er én ting, jeg har fået med mig fra mit tidligere liv. Jeg er forretningsmand og jeg kan godt lide at købe ting til en god pris og sælge dem for endnu mere, siger Stefan.
Lidt senere, på båden ud til dykkestedet Mickes prick, viser han sit seneste fund. En sort Waterproof-tørdragt med kun seks dyk til en tredjedel af nyprisen.
Stefan er ældst i gruppen på Marstrand. Han har 17 år i fængsel bag sig og en tung kriminel karriere.
– Jeg havde bestemt mig for, at det var slut med det liv, allerede inden jeg kom hertil. Og det vil ikke mislykkes for mig! Jeg har flere børn at tage mig af og en kæreste. Jeg er træt af alt det der, fortæller Stefan.
Båden stopper ved siden af en bøje. Ankeret ryger hurtigt ned, og gutterne tjekker hinandens udstyr, inden de rutineret hopper i vandet. Det er næsten vindstille. Et stykke væk kigger et par sæler nysgerrigt efter dykkerne, inden de forsvinder under overfladen.
Oppe på båden venter Mikael Pettersson. Efter ti år i personalestyrken på Västkustfamiljen ved han, hvad det er, dykningen gør for fyrene. De lærer at stole på hinanden. De tager ansvar for hinanden. De lærer empati og koncentration.
– Mange af vores klienter har aldrig gennemført noget i hele deres liv. Derfor betyder det meget for dem at gennemføre deres dykkeuddannelse, mener Mikael.

Opbygning af selvtillid
Dykningens metode med gradvist at øge sværhedsgraden og belønninger i form af certificeringer, når man har opnået et mål, fungerer positivt for kandidaterne. Blandingen af teori og praktik stimulerer og ansporer.
– Mange af de her fyre har et negativt billede af skolearbejde. De har måske aldrig læst en bog fra enden til anden. Når de så oplever, at de kan gennemføre de teoretiske dele af et dykkerkursus, så øges deres selvtillid, forklarer Olle Olsson fra PADI Nordic.
Det er en gradvis proces at komme ud af et misbrug eller forlade en kriminel løbebane. Fra bare at interesserer sig for sig selv og sin egen overlevelse, til at blive et ansvarligt individ, som tager vare på andres behov.
– Dykningen fungerer på samme måde, fra overlevelse under vandet som begynder, til at lære at redde liv, lede andre dykkere og endelig uddanne andre til at klare sig under vandet, siger Lars Källgren, PADI Course Director og en af grundlæggerne af Västkustfamiljen.
Dykningen kan også være befordrende på andre planer. Man skal lære at arbejde sammen med andre, kommunikationen skal fungere og man skal lære at stole på andre mennesker.

50 % klarer sig
For at sikre sig, at personer, der ikke er egnede til at dykke, alligevel bliver dykkere, holder Västkustfamiljen certifikaterne tilbage, indtil behandlingen er afsluttet med positive resultater. Der har været problemer med klienter, som er hoppet fra, men som vil have de certifikater, de mener at have klaret.
– Vi har retten til at certificere og retten til ikke at certificere på trods af, at klienten har gennemført de fysiske og teoretiske krav, siger Lars Källgren.
Tre ud af fire gennemfører hele behandlingen på Västkustfamiljen. Problemerne plejer først at komme efter en tid i frihed. I følge behandlingshjemmets egne undersøgelser, som gennemføres efter fem år, klarer halvdelen af dem, der oprindeligt gennemførte programmet sig uden tilbagefald til kriminalitet og misbrug. Det er et normalt resultat for den slags behandlinger. Tilbagefald plejer at indtræffe efter et par år og for at tilbyde støtte mod midlertidige tilbagefald arbejder hjemmet efter devisen én gang Västkustfamiljen, altid Västkustfamiljen.
– Gutterne er altid velkomne til at dykke og være med på vore aktiviteter, og skulle nogen have behov for støtte i en periode, så er vi her altid, også uden, at de behøver gå gennem en myndighed først, siger Lars Källgren.

Barsk træning
Tirsdag morgen halv otte. I stueetagen i toeren har træningsmaskinerne allerede skramlet en halv time. Tunge åndedrag og duften af arbejdende kroppe begynder at sprede sig i lokalet.
Kræfterne begynder ar svinde hos en gruppe, som kører cirkeltræning. På en træningsbænk hviler Jocke, mens hans kammerater tømmer den sidste energi ud af musklerne. Efter et år i isolationsfængsel er konditionen ikke noget at råbe hurra for. Jocke kom hertil for en måned siden, for at afslutte den sidste tid af sin straf hos Västkustfamiljen. Han trives med disciplinen og dykningen.
– Med min baggrund med vold og kriminalitet, forstod jeg, at jeg havde behov for noget fysisk og spændende at give mig til, når jeg kom ud. Jeg overvejede faldskærmsudspring og dykning, siger Jocke.
Valget faldt på det sidste, eftersom man kan dykke hele året. Desuden har han venner, som driver et dykkercenter i Spanien. Han håbede at kunne rejse dertil og arbejde et stykke tid, inden han skaffer sig et almindeligt job hjemme.
– Så kører vi en sidste gang – kom så, fuld knald på i to minutter!
Nisvet Ganibegovic, som leder træningen, kigger befalende på de trætte, opgivne klienter i lokalet. De protesterer og hovederne hænger trætte, men alle gør sig klar til det sidste træningsryk, som de troede, de allerede havde klaret. Nisvet griner.
– Nej bare rolig. Godt arbejde, vi er færdige for i dag!
Lettede grin høres i lokalet, som hurtigt tømmes.
Nisvet var tidligere selv indskrevet på Västkustfamiljen, men er i dag leder for dagpersonalet. Næsten halvdelen af de ansatte har tidligere været klienter. Det skaber en forståelse for de indskrevne.
– Jeg behøver ikke dette arbejde, da jeg har en virksomhed ved siden af. Men jeg elsker de her gutter. Når det går godt for dem, så har jeg det godt. Når det går dårligt, tager jeg det personligt. Og når nogen takker, fordi de føler, at de får en god hjælp her, så har jeg det rigtig godt, afslutter Nisvet

Navnene på klienterne er opdigtede.