DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Teknisk dykning  Teknisk dykning
Naas Kalksteinbrudd – huledykning for dummies
Huledykning for dummies. Opstår der et problem, kan man bare stikke hovedet ud af vandet. Men så længe man er neddykket, er fornemmelsen af rigtig huledykning til stede.
Naas Kalksteinbrudd – huledykning for dummies
Denne skulptur er anbragt i en af minegangene. Der er planer om at placere flere genstande for at skabe endnu mere dynamiske omgivelser.
Naas Kalksteinbrudd – huledykning for dummies
Hvor ellers kan man dykke i skæret fra en lysekrone? Besøgende turister fragtes hen til bar og restaurant i elektriske motorbåde.
Naas Kalksteinbrudd – huledykning for dummies
Biologisk interesserede dykkere vil ikke få deres appetit stillet i kalkbruddet. Men dem, der kan lide geologi er til gengæld godt underholdt her.

Naas Kalksteinbrudd

– huledykning for dummies

Tekst og foto: Nils Aukan
Er man først blevet bidt af bacillen og er blevet hooked på huledykning, har man ikke mange muligheder i Skandinavien, så derfor må enhver huledykker nødvendigvis spidse øre, når det rygtes, at der er åbnet en nye mine. I nærheden af Molde i Midtnorge er der let adgang til spændende og lidt huledyk, fordi alle minegangene har luft ovenover og er lette at navigere rundt i – det er således muligt at dykke her med almindelige åbentvandscertifikater.

I Norge har man fra den ene dag til den anden pludselig fået et nyt og ret anderledes dykkested. Det er ikke i havet eller i en sø. Man har ikke fundet et nyt vrag eller åbnet for adgang til en ny strand. I en gammel kalkstensmine ved navn Naas Kalksteinbrudd ved Eide tæt på Molde i Midtnorge, kan helt almindelige sportsdykkere nu opleve tryg og sikker huledykning i krystalklart vand.
Naas Kalksteinbrudd er ikke nyt. Det er faktisk blevet drevet siden 1938 af familien Naas, men det er først nu for nylig, at der er blevet åbnet for dykning i den vandfyldte del af minen. Strømsholmen Sjøsportsenter har kendt til stedet i et stykke tid, men det var først på en tur hertil efter nytår, at man indså, hvor specielt dette sted var og hvilke muligheder, der lå i de unikke omgivelser. Disse muligheder er stadig ikke udnyttet til fulde.

– Det er altid godt at have nogle flere steder, hvor vores dykkende gæster kan dykke – selv i det allerværste vejr. På forhånd var jeg nok lidt skeptisk over at skulle dykke i en mine, men jeg må sige, at jeg gjorde store øjne, da jeg kom hertil første gang, siger Olav Magne Strømsholm fra Strømsholmen Sjøsportsenter, som ligger 20 minutters kørsel fra Naas Kalksteinbrudd.
Vandet er krystalklart, og fordi minegangene kun er delvis fyldte med vand, er det jo en sikker slags dykning. Uanset hvor du eventuelt vælger at stige til overfladen, så har du luft over hovedet, og du kan hele tiden se lyset fra hallen, hvor du starter dykket. Du kan ikke komme til at svømme vild og du kommer aldrig længere end maksimalt 150 meter væk fra udgangspunktet – altså er det som en slags huledykningssimulator, hvor man kan prøve det spændende ved huledykning uden, at man behøver tage en certifikat.
– Det er en virkelig sjov og helt anderledes oplevelse at dykke her, siger Olav Magne Strømsholm. – Og så får man samtidig skyllet sit udstyr grundigt, griner han.

Organiseret dykning
Naas Kalksteinbrudd har altså givet grønt lys for dykkeaktiviteter i de vandfyldte minegange, men indtil videre foregår dykningen organiseret af Strømsholmen Sjøsportsenter. Man kan med andre ord ikke bare tage hertil på egen hånd for at dykke.
Det er grundvandet fra fjeldet, som har fyldt minegangene i denne del af minen. Efter at man ikke længere kunne udvinde mere kalksten på dette niveau i minen, stoppede man pumperne og lod grundvandet sive ind. Vandet er fuldstændig klart efter at det er blevet filtreret gennem kalken i fjeldet. Man får næppe renere vand end dette, selv om det er købt på flasker i dyre domme. De har faktisk boret et ekstra hul i fjeldet her, hvorfra man nu tapper utroligt friskt vand lige til at drikke.
Dykningen her er ganske enkel. Man kan køre bilen hele vejen ind i minen og helt frem til den klare “sø”, hvor dykket starter. I vandkanten her er der god plads til at skifte til dykkerudstyr, direkte fra bilen. Temperaturen både over og under vandet er opgivet til...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også