Naturklumme

Bakterier udgør havets mindste og mest talrige organismer og er udbredte i alle marine miljøer, fra havoverfladen til dybhavet.  På trods af deres beskedne størrelse spiller bakterierne en helt central rolle i havets stofkredsløb. Vi ser nærmere på havets bakterier.
Tilstedeværelsen af bakterier i havet har længe været kendt, men tidligere troede man, at bakterierne spillede en minimal rolle i havmiljøet, fordi traditionelle metoder til at tælle bakterier (såsom at dyrke bakterier på plader) kun afslørede små mængder. Man mente derfor, at planktonalger udgjorde bunden af fødekæden. Udvikling af nye metoder og teknologier har løftet sløret for bakteriernes både kvantitative og kvalitative vigtige rolle i stofomsætningen i havet.

Bakterier i vandsøjlen – Det mikrobielle loop
En stor energipulje ”tabes” fra fødekæden i form af opløst organisk materiale fx fra lækager i algeceller eller affaldsstoffer fra dyr. Størstedelen af det opløste materiale i havet er utilgængeligt for andre organismer end bakterier. Bakterierne i vandsøjlen omsætter den til bakteriebiomasse, der i en række trin konsumeres af små én- og flercellede dyr (zooplankton), der i sidste ende har en sådan størrelse, at de kan kanaliseres ind i den klassiske fødekæde af større organismer. Der er altså tale om et mikrobielt loop, hvorigennem opløst organisk kulstof reintroduceres til fødekæden gennem optagelsen i bakterier. Dermed bliver en stor mængde ekstra energi tilgængelig for fødekæden, hvilket kan have stor indflydelse på fx produktiviteten af fiskeri og mængden af kulstof, der ender på havbunden.

Havbundens bakterier
En stor pulje af organisk materiale ender på havbunden, og den energi, der ligger bundet her, er dermed ikke tilgængelig for vandsøjlens organismer. Men på og i havbunden lever der enorme mængder af bakterier, der omsætter det organiske materiale. De frigivne næringsstoffer kan ligge gemt i havebundet eller føres tilbage mod overfladen med forbigående dybhavsstrømme og dermed igen gøres tilgængelige for fødekæden.