DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Biologi  Biologi
Naturklumme – hjælp fra rummet
Princippet bag dopplereffekten. Satellitten modtager forskellige frekvenser fra senderen afhængigt af dens position. Ved forskellige frekvenser kan afstanden imellem sender og satellit udregnes. Hvis satellitten når at modtage flere signaler på sin overflyvning, kan senderens lokaliseres ganske præcist.
1 af 1

Naturklumme

– hjælp fra rummet

Af: Michael Jensen

Rundt omkring i verdens oceaner svømmer tusindvis af truede marine dyr rundt med et lille stykke elektronik, som flere gange om dagen sender meddelelser op til satellitter i rummet. Dermed kan forskere verden over følge med i dyrenes adfærd og vandringer.
Mange marine dyr tilbagelægger hvert år store afstande. Hvaler vandrer imellem de arktiske områder, hvor de finder føde, og de varme tropiske og subtropiske områder, hvor de føder deres unger. Havskildpadderne vandrer imellem de områder, hvor de finder deres føde og de tropiske strande, hvor de lægger deres æg, og mange af de store hajer tilbagelægger store afstande i deres søgen efter mad og en passende mage. Det har traditionelt været meget svært og tidskrævende at følge dyrenes vandringer, men nu får forskere hjælp fra rummet. Seks satellitter kredser omkring Jorden og logger positionerne på de dyr, som har fået påsat en lille satellitsender. Dermed ved man nøjagtigt hvor på jorden, de mærkede dyr befinder sig. Satellitterne hjælper biologer verden over med at bestemme vandringsruter for truede skildpadder, hvaler, hajer og andre marine dyr.
Satellitsenderen sender automatisk et signal, hver gang dyret bryder overfladen. Det sker ved hjælp af en saltvandskontakt, der tændes, når senderen er ude af vandet. Signalet fanges af en af de seks satellitter, der kredser omkring jorden. Satellitternes bane passerer over begge poler. Fra deres kredsløb i ca. 850 km højde dækker hver satellit en radius på 5000 kilometer. Det betyder, at der er bedst dækning omkring polerne, hvorimod den er dårligst omkring ækvator.
Satellitterne sender informationen tilbage til en af tre modtagerstationer på Jorden. En computer udregner herefter senderens placering, typisk inden for et par hundrede meter. Meddelelserne kan også indeholde data fra forskellige sensorer tilkoblet senderen. Sensorerne gør det muligt at indsamle informationer som aldrig før. Det kan være lokal havtemperatur, dybde og længde af dykkene eller dyrets hjerterytme, der måles. Alle disse informationer kan man derefter sammenholde med andre tilgængelige satellitdata såsom strømforhold, havtemperatur, og algeopblomstring. Forskerne kan nu i ro og mag hente resultaterne fra Internettet, og dermed følge med i præcis hvor dyrene befinder sig og finde ud af hvilke faktorer, der spiller en rolle for dyrenes adfærd og færden.
I dag er der satellitsendere på tusindvis af dyr på land og til vands, og metoden bliver mere udbredt efterhånden som senderne bliver mindre og billigere. Derfor kan vi nu, på afstand og uden at påvirke dyrenes naturlige adfærd, lære nye fascinerende og overraskende ting om havet store søfarer.

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også