Naturklumme

De fleste dykkere har oplevet iltsvind. Det er et sørgeligt syn, når havbunden fremstår fuldstændig død og helt dækket af det såkaldte ’liglagen’. Læs her om årsagerne til det iltsvind, som hvert år hærger i danske farvande.
Algerne (fytoplankton) i de frie vandmasser omdanner næringsstoffer til organisk materiale ved hjælp af sollys. Når det organiske materiale bundfældes, hvilket fx sker i stor stil, når algerne dør i løbet af efteråret, begynder en omfattende forrådnelsesproces. Denne omsætning af organisk materiale kræver ilt, og når rigtig meget organisk materiale skal omsættes på kort tid, vil det kræve meget ilt.
Hvis vandsøjlen er lagdelt af fx en termoklin, og hvis iltforbruget er meget højt, kan processen skabe store problemer. I værste tilfælde bliver stort set al ilten brugt op i bundvandet, og de organismer, som ikke har mulighed for at flygte, vil dø. Dette meget forhadte fænomen, som populært kaldes for iltsvind, indtræffer hvert eneste år i Danmark. De seneste iltsvind forekom i efteråret 2006, hvor Mariager Fjord blev ramt hårdt.

Årsager til iltsvind
I løbet af 1980’erne kom der rigtig meget fokus på iltsvind i Danmark. Hvert år blev iltsvindene mere og mere udbredte, og de havde katastrofale følger. I 1986 ramte et voldsomt iltsvind det sydlige Kattegat, og kolossale mængder jomfruhummere døde.
Forklaringen på hvorfor iltsvind er blevet så stort et problem er meget kompleks, fordi en lang række forskellige faktorer alle har betydning. Fx afhænger udbredelsen og voldsomheden af iltsvind meget af meteorologiske forhold. Men en del af forklaringen skal findes i de store mængder næringsstoffer, som udledes i havet.
Næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, er afgørende elementer i algernes produktion af organisk materiale (fotosyntesen). Mængden af disse to næringsstoffer i havvandet er med andre ord afgørende for algernes produktion. Kvælstoffet udgør det største problem, da det ved naturlige forhold er den mest begrænsende faktor i havet. Hvis der bliver ledt meget kvælstof i havet, vil det nærmest øjeblikkeligt give en forhøjet produktion af alger, der senere på året vil medføre et voldsommere iltsvind.

Iltsvind i fremtiden
De senere års problemer med iltsvind har medført en række stramninger i lovgivningen, som skal reducere fænomenets omfang i fremtiden. Alligevel regner forskerne ikke med, at vi har set det sidste iltsvind i Danmark. Selv om der er blevet gjort meget for at dæmme op for problemet, bliver der fortsat ledt meget kvælstof ud i havet.
Desuden er problemet ikke noget, der udelukkende opstår inden for Danmarks grænser. Derfor har lande omkring Østersøen og en del af landene omkring Nordsøen nu indgået aftaler om en samlet indsats for at reducere mængden af næringsstoffer, som de enkelte lande leder ud i havet.