Tre skridt til bedre navigation
- Inden du overhovedet begynder dit dyk, er det en god idé at bruge lidt tid på at observere dykkestedet oppefra. Al den information, du kan indsamle, vil nemlig være til stor nytte for navigationen på dykket. Læg fx mærke til klipper eller rev, der stikker op af vandet eller bøjer, broer, pæle, fiskegarn, forankrede skibe eller andre ting, der markerer lokaliteter under vandet. Bemærk også lyset og solens position. Om natten kan månen, oplyste skibe eller eventuelle gadelygter på land også være til stor hjælp. Se desuden på strømmen, bølger, der bryder og vandets bevægelse i det hele taget.
- Når du ligger i overfladen, bør du lige tage dig tid til at orientere dig en sidste gang. Hvor var det vi skulle hen? Og hvor har vi båden eller broen, hvor vi skal op igen? Hvis du holder fast i den sidste orientering, stiger ned med benene først, og bevarer retningen under hele nedstigningen, bliver det lettere at finde vej. Men du mister let orienteringen (og måske din makker) under nedstigningen, hvis du stiger ned med hovedet først og drejer dig for meget rundt undervejs. Det er sket mere end én gang, at et makkerpar er blevet totalt forvirret allerede inden dykket egentlig er startet. Surt at måtte stige op igen med det samme for at orientere sig igen. En nedstigningsline er en stor hjælp, og gør det lettere at bevare orienteringen under hele nedstigningen.
- Naturlig navigation er ofte den mest elegante måde at navigere på. Det er trods alt sjovere at se sig omkring og iagttage dyr, planter og områdets topografi i stedet for at stirre på et kompas hele tiden. Enhver spejder ved, at mosset gror på nordsiden af træerne, og at kirketårnet altid vender mod vest. På samme måde kan du bruge din viden om livet under vandet til at orientere dig på et dyk. Bølgemønstret på sandbunden, der dannes af bølgernes bevægelse, løber altid parallelt med kysten. En af fordelene ved at dykke i Skandinavien er, at solen altid står i en vinkel. Dykker man omkring ækvator, er det svært at bruge solen til navigation – den står jo højt det meste af dagen. Men herhjemme giver solen (når den altså skinner…) en uundværlig information om retningen.
De observationer, du har gjort før dykket, kommer dig til gode nu. Når du støder på nogle af de fænomener, du bed mærke i, før du hoppede i vandet, ved du, hvor du er henne i forhold til dem.
PLACERING AF KOMPAS
Det er en smagssag, hvor du vil placere dit kompas.
Du har tre muligheder:
1. I instrumentkonsollen
2. På håndleddet
3. På vesten
Mange instrumentkonsoller har mulighed for indbygning af kompasser. Fordelen er, at du altid har kompasset med. Men der er flere ulemper. For det første kan det være svært at få kompasset langt nok væk fra kroppen, da manometerslangen ofte er for kort. For det andet bliver det let slidt eller beskadiget, da det ofte sidder udsat for enden af konsollen. For det tredje, kan magnetfeltet fra din computer eller divetimer forstyrre kompasnålen og få den til at vise forkert.
Mange foretrækker at have kompasset på håndleddet. I koldt vand, er det altid godt at have spændt noget om handsken. Ulempen ved håndledsmontering er, at du lettere kan glemme kompasset og det kan være besværligt at få vesten af og på, når man skal stikke armen i gennem ærmegabet på vesten.
Hvis du vælger at have kompasset på vesten, har du det altid med. Det kan sidde i en D-ring for enden af brystspændet, eventuelt i en såkaldt retractor. Visse kompasser er fastmonteret på et underlag, der også kan anvendes som skriveplade. Denne type kan fastgøres med en karabinhage.
Navigationskurser
Navigationsdykket indgår som et obligatorisk enmedyk på Advanced Open Water Diver. Her lærer du afstandsbedømmelse, naturlig- og kompasnavigation samt firkantmønstre. På navigationsspecialet er ambitions-niveauet noget højere, distancerne længere, og du lærer blandt andet at svømme asymmetriske- og trekantkurser.
Når alt kommer til alt er dykning faktisk ret enkelt: du skal bare huske at trykudligne, når du stiger ned og ånde ud, når du stiger op. Det er faktisk det hele. Resten handler egentligt kun om navigation...
Navigation under vandet er til gengæld ikke så enkelt, og selv gamle rotter i faget, tager fejl en gang imellem. At kunne finde vej under vandet er en af de vigtigste dykkefærdigheder, du kan have. Og det er ofte navigationen, der gør forskellen på et vellykket og et mislykket dyk.
Jeg lavede engang et udtjekningsdyk med to fyre, som gerne ville dykke med det center, hvor jeg var instruktør. Vi havde et dyk fra båd i Øresund nord for Hven. Efter at have lavet et par elementære øvelser, som de i øvrigt klarede med bravur, var det planen, at jeg skulle guide dem lidt rundt en halv times tid for til slut at vende tilbage til båden. Bunden var meget interessant, og det myldrede af liv. Vi så mange store torsk og fladfisk. Og mit hovedformål med dykket – at vise de to varmtvandsdykkere, at der var masser af seværdigheder i det kolde nord – så ud til at skulle lykkes.
I kampens hede gik det pludselig op for mig, at jeg fuldstændig havde mistet orienteringen. Jeg anede ikke, hvor båden var, og vi lå på flad sandbund, der overhovedet ikke afslørede, hvad der var ud og hvad der var ind. Gode råd var dyre. Jeg var så småt begyndt at se i øjnene, at...










