DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Vrag  Vrak
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Sådan så Nedjan ud. Foto: Sjöhistoriska Museet.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Ankerspillet står livløst på fordækket, men gør stadig sit arbejde med at holde sine to ankre på plads.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
På fordækket ser man de kraftige kæder, som leder ned til massive ankre på begge sider af stvænen.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Ved agter står reserverattet. Besætningen må have kæmpet hårdt med det i stormen for at forsøge at genvinde kontrollen over Nedjan efter at fartøjets styringsmekanisme gik i stykker.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Der er mørkt nede på Nedjan. Men med en god lygte og lidt information om, hvad man kan støde på, så er hun let at orientere sig på, da hun står kølret bunden og er intakt.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Skorstenen er ikke længere på sin plads. I stedet gaber et stort hul, hvor den har siddet. Her er det let at tage sig et kig ind i fartøjets indre.
Nedjan – Dramatisk forlis i Østersøen 
Vraget ligger langt ude på åbent vand. Godt vejr er en forudsætning både for trivsel og sikkerhed.

Nedjan

– Dramatisk forlis i Østersøen 

Tekst og foto: Joakim Andersson
– Nedjan, Nedjan. Härnösands kystradio anråber Nedjan. Kan I høre mig? – Nedjan, Nedjan ... Den skrattende stemme prøver et par gange igen, men der kommer intet svar fra Nedjan. Med en klump i maven har jeg netop hørt, hvordan det lyder, når 17 mænd sporløst forsvinder sammen med 1100 ton stål og lastrummene fyldt til bristepunktet med udsavet tømmer. Lyset tændes og fortryllelsen brydes. Jeg er tilbage i virkeligheden i den sal, hvor jeg netop har set filmen om forliset af Nedjan.

Jeg har set en film, der foregår nede fra det sorte mørke, hvor vraget nu hviler, og jeg har lyttet til den bevarede lydoptagelse fra den sidste radiokommunikationen mellem Nedjans kaptajn J. E. Jönsson, rederiets funktionær og Härnösands kystradio. Der er ingen tvivl længere. Der må jeg hen. Jeg vil opleve vraget og hente mine egne indtryk af det.

Til min hjælp har jeg Gävles Dykkerklub med det charmerende navn DK Gävlegrodorna (Gävlefrøerne, red). Deres nye, knaldgule RIB bringer os i høj fart ud på åbent hav. Vi har valgt en dag med svage vinde eftersom destinationen ligger langt ude på vandet ud for Gävle, og det er derfor en ret vejrfølsom destination. Klubbens Nedjan-kender Robert er med, og han giver nu og da små signaler til føreren. Foreløbig har de ikke taget en GPS i brug, og jeg har forstået, at det betragtes som lidt af et nederlag at skulle tage den frem. Der er jo trods alt en bøje på vraget fra tidligere ture dertil. Efter omtrent 20 minutter med sømmet i bund er fastlandet efterhånden blot en streg i horisonten mod vest, og langt sydpå kan man se Eggegrund. Robert beder bådføreren om at sætte farten ned, da vi bør være nærheden af bøjen. Og ganske rigtigt – pludselig lige foran båden ligger der en lille sodavandsflaske uden etiket!

– Hvordan pokker?
Det er tydeligt, at Robert har været her mange, mange gange før, men alligevel er det mig ubegribeligt, hvordan man kan finde hertil uden en GPS.

Drev rundt
S/S Nedjan var et 64 meter langt dampdrevet lastfartøj, der blev bygget i Skottland i 1893. I januar 1954 var hun på svenske hænder og hun var et gammel og ret slidt fartøj. Hun lå lastet i Norrsundets Havn og ventede på bedre vejr, men på grund af rederiets dårlige økonomiske situation var der et pres på kaptajnen – man ville have, at han skulle fortsætte mod syd. Til sidst blev presset for hårdt, og kaptajnen fik ordre til at kaste los – på trods af storm og minusgrader. Natten skulle vise sig blive alt andet end nådig mod Nedjan og hendes besætning. Vindene øgede yderligere og ud for Gävle gav roret efter for trykket. Først da opdagede man, at begge fartøjets to reservesystemer heller ikke var funktionsdygtige. Skibet havde mistet evnen til at styre og drev rundt på må og få.

I nattens løb foretager Nedjan et antal nødanråb med en utydelig og forvirret kommunikation mellem en presset kaptajn, en stresset funktionær fra rederiet og Härnösands Kystradio, og det gør, at redningsindsatsen trækker ud. Efter otte timer påbegynder en kutter endelig sin færd inde fra land for at komme Nedjan til undsætning. Det varer to timers lang rejse i det hårde vejr, men ude på det skummende hav finder man kun løst vraggods drivende omkring.

Først i 1996 blev fartøjet lokaliseret med hjælp af sidescan-sonar. Der var visse forhåbninger om, at lasten skulle være værdifuld og adskillige stridigheder omkring ejerskabet gav anledning til mange artikler i...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også