Fakta
Ojamo fra en finnes perspektiv
Fotograf Sten Stockmann beskriver et af de dyk, som han regelmæssigt udfører i Ojamo-minen.
Mine flasker skraber mod loftet og min brystkasse er presset ned mod det hvide kalkstensgulv, mens jeg presser mig gennem indsnævringen med min scooter foran mig. Ved at sætte hælene mod loftet, skubber jeg mig igennem og kommer ud på den anden side under loftet i en enorm sal.
Sigten er mere end de 30 meter, som min HID-lygte kan oplyse. Min makker kommer frem gennem indsnævringen, indhyllet i en hvid sky; vi tænder for scooteren og begynder at glide gennem det tilsyneladende gulvløse rum.
For enden af salen er en gammel trappe, som fører 20 meter ned til en anden sal. At gå ned her med hovedet forrest, hvor ledninger og elpærer hænger ned fra loftet kan være lidt risikabelt, men vi undgår at blive viklet ind og kommer snart ind i det næste kammer.
Vandet her virker endnu klarere. Vi er nu på 58 meter niveauet, og mens vi sejler igennem med scooteren, kan vi beundre refleksionerne fra vores lygter i de luftbobler fra tidligere dyk, som er fanget under loftet.
Mine øjne følger de lodrette vægge, der ser ud til at falde i en uendelighed og jeg forsøger at få øje på gulvet, som skulle befinde sig på 88 meters dybde, cirka 30 meter under os, men min lygte er tilsyneladende ikke kraftig nok.
Da vi forlader dette rum drejer vi til venstre, rundt om en enorm søjle og styrer mod en murstensvæg med en lille åbning. På vejen passerer vi en gammel dynamitkasse af træ, hvor nogle dynamitstænger fortsat ligger tilbage.
Da vi passerer gennem det lille hul i murstensvæggen, begynder vandet at blive grønnere og sigten bliver ringere. Da vi begynder at gå op langs en skråning med sten og klipper, ser vi snart naturligt lys oppe over os. Vi er nu i den åbne del af minen og mens vi fortsætter hen til vores deko-flasker passerer vi oversvømmede træer, der fortsat har nogle få blade på grenene.
Ser man godt efter kan man finde krebs og små aborrer der gemmer sig mellem stenene. Dekompressionen foregår ukompliceret og snart er vi tilbage i solskinnet.
LÆS OGSÅ
MEST LÆSTE I DAG
Fra DYK nr. 12/2008
Teknisk dykningTeknisk dykning
På vej gennem en af de mange minegange på 40 meters dybde.
Ojamo
– en weekend i mørket
Af Martyn Farr Fotos Martyn Farr og Sten Stockman
Kom med til et af Finlands mest populære og udsædvanlige dykkesteder – Ojamo-minen, hvor det finske huledykkerforbund holder til. Her strækker kilometerlange minegange sig ned i undergrunden af kalksten. En udfordring, der ikke bliver mindre af, at vandtemperaturen her om vinteren ligger mellem nul og fire grader. Men finnerne er ikke sarte…
Det er ved at være daggry, da vi ankommer til lågen. Den tunge hængelås er frosset, hvilket nok er forventeligt med en temperatur på -6°C. Jeg er glad for, at dette er den varmeste vinter i mands minde i Finland. Min vært Klaus, fortæller mig, at temperaturen ofte kan falde til -20°C på dette tidspunkt.
Jeg er ikke helt tryg, da vi kører ned til “vandkanten” og det lille skur, der fungerer som varmestue for dykkerne
Heldigvis er der tændt for varmen, og vi kan lægge vores tunge frakker. Uden for er den store sø tilfrosset med is, der nærmest er hårdt som stål – kun et par tommer tyk, men nok til, at vi må benytte specielt isværktøj for at save et hul og få adgang til vandet.
I dag er det søndag, og i går løb Finlands første konference for teknisk dykning af stabelen. Omkring 260 mennesker dukkede op til denne ekstremt velorganiserede begivenhed. Jeg...
