DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Profil  Profil
Ola Oskarsson
Ola Oskarsson i MMTs nye lokaler ved et dugfrusk kort over havbunden uden for England.
Ola Oskarsson
En billede fra en svunden tid fra dengang det virkeligt var svært at undervandsfotografere.
Ola Oskarsson
Den høje agterstævn på Ghost Ship, mens en ROV ligger helt tæt på og filmer.
Ola Oskarsson
På MMTs lager er der masser af spændende undefvandsudrustning. Enorme lysramper, kømpe ROV’er, mini-ROVer, side scan sonar og meget mere. Denne her ROV var måske den mest imponerende.
Ola Oskarsson
Ola på en opmålingsopgave for omkring 30 år siden.

Ola Oskarsson

Tekst: Magnus Lundgren Foto: Magnus Lundgren & MMT/Deep Sea Productions
Ola Oskarsson har kortlagt verdens havbunde i 30 år, og er en af Skandinaviens sande pionerer. Han blev Sveriges første PADI Course Director, og er uddannet marinbiolog og undervandsfotograf. Han er nok mest kendt for at have fundet den forsvundne DC3, et fly der styrtede ned i havet under ret specielle omstændigheder i 1952. Men Ola er i dag direktør for et MMT, et firma, som kortlægger havbunde og han en herre fuld af overraskelser og finurlige meninger.

Det er en rigtigt kedelig gråvejrsdag. MMTs store bygning tårner sig op i disen. Jeg går ind i receptionen for at interviewe Ola Oskarsson, direktør for og grundlægger af MMT, eller Marin Mätteknik som det hed før. Virksomheden har i dag mere end 200 ansatte og har specialiseret sig i marine kortlægninger.
Vi mødes ved kaffemaskinen og provianterer, inden vi slår os ned i hans ganske ydmyge kontor. Det ligger en masse rigtigt gammelt fotoudstyr i en glasmontre i et af hjørne af kontoret, som vidner om en svunden tid.

Skal vi begynde med din baggrund?
– Jeg voksede op ved havet i Göteborgområdet, og sejlede i optimistjolle og begyndte at fridykke otte-ti år gammel. Jeg vidste faktisk allerede dengang, at jeg bare måtte leve ved havet. Dengang så jeg Hans Hass på tv i sorthvid, men jeg vidste ikke endnu, at jeg senere ville komme til at dykke med ham.
Da jeg skulle aftjene min værnepligt ville jeg være frømand. Jeg havde allerede taget dykkercertifikat. Det var mørkt og koldt og der var besværligt at lære at dykke dengang. Man skulle træne hårdt hele vinteren, men det var et godt kursus.
Efter værnepligten begyndte jeg at studere marinbiologi. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle forske i marinbiologi, men så startede jeg samtidigt et firma, som jeg kaldte Dykfoto. Planen var, at jeg ville tage undervandsbilleder og lave undervandsfilm. Men jeg fik snart brug for større både og mere kontrol.
Jeg indså, at selv med en doktorgrad i marinbiologi ville der nok gå 20 år, før jeg ville have mit eget forskningsfartøj. Jeg indså også, at jeg kom til at leve af knækbrød resten af mit liv, hvis jeg bare tog billeder af fisk og krabber. Så jeg rettede min opmærksomhed mod erhvervsdykning og lavede undervandsfilm og forskellige bjærgningsopgaver. Det var sent i 70’erne. Jeg tjente dog ikke så mange penge på , så jeg arbejdede også som dykkerinstruktør. Da Sveriges Dykarskolors Riksförbund blev dannet og PADI kom ind i billedet, var jeg med.
Jeg blev PADI Course Director og rejste rundt og uddannede dykkerinstruktører på Maldiverne, Mallorca, i Caribien og på Cypern. Men i Sverige også.
Men jeg følte snart, at det var på tide at stoppe med sportsdykning. Jeg var midt i paradiset, men jeg havde en nyfødt søn hjemme, som jeg ikke havde set i to måneder fordi jeg havde været på Maldiverne. Der var dog mange vindeværdige dyk. Jeg var på Sinai i ’76 og havde fantastiske dyk på Tiranøerne og Ras Mohammed.

Er der en rød tråd mellem Maldiverne, Dykfoto og MMT?
– Det som driver mig, er det samme, som drev Amundsen og Nansen. Det er de hvide pletter på landkortet. Jeg skal bare sejle fem kilometer ud herfra, så findes der steder på bunden, som ingen har set, målt eller kortlagt. Det er stort at opdage noget, som ingen før har set og visualisere det! Den drivkraft deler jeg med mange af dem, der arbejder her. Det er derfor, det går så godt for os. Vi er...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også