DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
Pukkelhvalerne syd for Oman tilhører en isoleret bestand og har derfor udviklet sin egen genetiske art.
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
Pukkelhvaler i overfladen med ørkenbjerge i baggrunden er et overraskende syn.
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
Stimer af musketerfisk suser over klipperne omkring Al-Hallaniyah Islands.
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
Dragefiskene jager omkring blødkorallerne, der pryder ydersiden af City of Winchester.
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
City of Winchester fra anden verdenskrig er noget sammenfaldet, men der er stadig steder, hvor man kan svømme ind.
Oman – liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands
Når papegøjefiskene overnatter i deres soveposer, kan man komme helt tæt på deres farvestrålende øjne.

Oman

– liveaboard ved Al-Hallaniyah Islands

Tekst og foto: Tobias Friedrich
Dykningen ud for kysten af sultanatet Oman på den arabiske halvø er ren fiskesuppe. Korallerne er sparsomme og sigten ikke den bedste, men ved Al-Hallaniyah Islands kan du kan møde bizarre muræner, ørnerokker, mantaer og en af verdens største pattedyr – pukkelhvalen.

Vores maver knurrer. Vi har ligget i overfladen og ventet i en times tid. Vores kroppe kastes rundt i bølgerne som var vi plastikbolde. Vi svømmer i en spredt formation i den store bugt ved Al Sawda-øen langt mod syd i Oman. Vi håber at have heldet med os denne gang, så vi ikke skal vende tilbage uden resultat.

Omhyggeligt scanner vi det grønlige vand ind mod kysten – det ser ikke ud til at være dybere en 15 meter. Hvis sigten havde været bedre, kunne vi søge hurtigere, men de ti meters sigt, vi har i dag er faktisk noget af det bedste, man kan forvente i disse vande. How! Hvad var det? Var der en skygge der i det grønne vand lige foran os? Langsomt og helt stille nærmer vi os skyggen og lige pludselig vågner den til live. En 15 meter lang pukkelhval kigger lige op over overfladen og vender om. Wow, det var et intenst øjeblik! For nogle af os var dette det første møde med en pukkelhval og der er et par stykker, der har tårer i øjnene. Men det utrolige øjeblik er ikke over endnu. I minutterne efter det første møde virker pattedyret stadig nervøs og sky på grund af de fremmede i dens element. Vi forstår denne forsigtighed – vi er måske de første, der snorkler med en pukkelhval i dette område. Hvalturismen er stadig i sin vorden i det venlige og vestligt orienterede sultanat. Men efter, at hvalen gav slip på sine forbehold, blev den mere nysgerrig og begyndte at interessere sig for de akavede og grimme svømmere, der plaskede klodset rundt i overfladen. Ja, os. Sammenlignet med denne enorme skabnings utrolige elegance, er vi bare små partikler der flyder omkring i vandet. Efter at have nydt samværet i en halv times tid, besluttede vi, at det måtte være nok og at vi ikke længere ville forstyrre hvalen. Vi sagde farvel og vendte tilbage til MY Saman Explorer hvorfra vi havde startet vores tur. Vi blev ved med at tale om mødet med hvalen i flere timer efter – alle boblede over af begejstring over oplevelsen. Selv skipper på gummibåden fortalte entusiastisn om oplevelsen til resten af besætningen på vores liveaboard. Eller det vil sige, vi regnede i hvert fald med, at det var det, han fortalte om – vi forstod ikke et ord af det. Han er fra Bangladesh. Men at dømme efter udtrykket i hans ansigt og entusiastiske gestikuleren var vi ikke i tvivl.

Særlige pukkelhvaler
Med en population på omkring 80 dyr er pukkelhvalerne blevet faste beboere langs kysten ud mod det Indiske Ocean. Forskerne siger, at population oven i købet er en særlig art, fordi den store familie ikke har blandet sig med andre pukkelhvaler. Det er bekræftet med genetiske tests. Fordi hvalerne kan ses omkring Oman, tilbyder den tyske dykkeoperatør Extra Divers Tour en dedikeret liveaboard, der besøger Al-Hallaniyah Islands. Denne øgruppe med fire øer ligger i havet ud for Omans sydlige kyst og det tager ti timer med båd at komme derud fra den lille havn i Mirbat, i nærheden af Salalah. Her er der gode chancer for at møde disse sjældne...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også