En ekspedition under britisk ledelse gennemførte i september 2010 en ekspedition, der skulle vise sig at blive verdens dybeste hulepenetration. Martyn Farr var med som supportdykker og havde derfor fra første parket optimale muligheder for at beskrive, hvordan denne ekstraordinære præstation blev udført.
Bonk! Av! Jeg sætter farten drastisk ned. Jeg føler mig som en bokser, der lige har fået en uppercut. Jeg strækker forsigtigt halsen fra side til side og overvejer om jeg har fået piskesmæld. Sigten er kun halvanden meter, og jeg er knaldet direkte ind i et stykke klippe, der stikker ned fra hulens loft. Mit hoved gør nas. Gudskelov for hjelmen. Scooteren fejler ikke noget, og heldigvis er der ikke andre, der har set, hvor klodset jeg har båret mig ad. Jeg sværger, at jeg fremover vil styre uden om den klippe.
Jeg er i på vej ind i Pozo Azul, (det udtales potho athool, og betyder blå hul). Tidligere var dette kendt som det længste huledyk i Spanien, men nu kandiderer Pozo Azul til verdens længste huledyk.
Det er et fantastisk smukt sted, som findes godt skjult tæt på den lille landsby Covanera mellem Santander og Burgos i Nordspanien. En uge senere kommer...










