DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Praksis  Praxis
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
Kompasset er og bliver det vigtigste hjælpemiddel i navigationen. Er du tålmodig og giver det tilstrækkelig tid til at rette sig ind, så har det altid ret.
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
EyeSea-systemet er et af de forsøg, der er gjort på at lette undervandsnavigationen med tekniske hjælpemiddler. En modtager på armen viser retning og distance til senderen på bestemmelsstedet. Teknikken kommer fra ubådssonar.
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
Det digitale kompas er ikke så følsomt over for om det bliver holdt lige. Her er det integreret i en Suunto-dykkecomputer.
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
I navigation og kærlighed gælder alle kneb. Det handler om at bruge de informationer, der er til rådighed. Riplerne i sandbunden løber fx altid parallelt med kysten.
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
Et kompas til undervandsbrug er væskefyldt så det kan modstå trykket.
På rette kurs - Teknik og teknologi til bedre navigation
Sonic Seeker – en af de enheder med sender og modtager, der kan vise retning og distance under vandet.

På rette kurs

- Teknik og teknologi til bedre navigation

Af Jesper Kjøller
Det kortest mulige kursus i dykning lyder: styr din opdrift, trykudlign under nedstigning og ånd ud under opstigning. Så mangler der kun én færdighed: navigationen... At være god til at finde vej under vandet, er en af de vigtigste egenskaber, du kan have. God navigation kan udgøre forskellen på en fint og et mislykket dyk.

Hvorfor er det sådan, at de fleste har relativt let ved at finde deres bil blandt 2.000 andre på parkeringspladsen foran shoppingcentret, men så snart de stikker hovedet ned under vandet, er de lost på et øjeblik? Hvor svært kan det egentlig være? Men det er svært at orientere sig under vandet. Dykning foregår i tre dimensioner. På landjorden har vi hele tiden en horisont at forholde os til. Under vandet er vi i et tredimensionelt univers, og vi skal principielt altid kigge i alle retninger, når vi søger. Tilføjer vi så vandets bevægelser, tyngdekraftens uvante påvirkning af vores næsten vægtløse krop, den ofte begrænsede sigt og evt. lidt dybderus, stress og task loading, så står vi over for lidt af en udfordring, når der skal navigeres effektivt... Grundlaget for navigationsfærdigheder er derfor god opdriftskontrol og i det hele taget rutine i at være under vandet.

Desuden er der en tendens til, at man i mange dykkesituationer bare følger efter en erfaren dykker eller en guide. Når man så pludselig selv skal stå for navigationen, er det som at skulle give kørevejledning til en rute, som man normalt kun har kørt fra bagsædet. Det er ikke helt let.

Formålet med navigation er at komme derhen hvor man vil og tilbage igen – med udgangspunkt i de informationer, man har til rådighed. Men god navigation skal naturligvis planlægges og trænes. Og hjælpemiddlerne skal bruges optimalt. Det er netop det, denne artikel handler om.

Tryghed og tilfredsstillelse

Der er mange fordele ved at være god til at navigere – ikke mindst sikkerhedsmæssige. Men navigation er også et spørgsmål om bekvemmelighed. De fleste hader at spilde tiden i overfladen og det er frustrerende at gå glip af et interessant dykkested, et vrag eller rev, fordi man simpelthen ikke kan finde det. Desuden er det naturligvis elementært vigtigt at kunne styre uden om farefyldte områder fx med stærk strøm eller skibstrafik, eller kunne finde tilbage til opstigningslinen efter et vragdyk. 

Når du navigerer effektivt, sparer du også på luften. Dels fordi du uden svinkeærinder kommer derhen, hvor du vil, men også fordi det giver et psykologisk overskud at vide hvor du er. Du vil automatisk slappe mere af og have et roligere åndedræt, når du kender din position og ved hvordan du kommer tilbage igen. Og det bliver lettere for dig og din makker at holde sammen, når I er enige om kursen.

Endelig er der er også nogle basalt håndværksmæssige tilfredsstillende aspekter forbundet med at være god til at navigere. Lidt som at løbe et godt orienteringsløb. Det er en stor fornøjelse at kunne stå på land eller på båden og planlægge dykket med sin makker og derefter udføre planen til punkt og prikke ved hjælp af kompasset, stedsans, naturlig navigation – og lidt held... 

Kortlægning

Navigation begynder før dykket. Det handler om at få etableret et mentalt landkort over dykkestedet inde...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også