DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Dykkemedicin  Dykerimedicin
Søsyge eller transportsyge – du behøver ikke finde dig i det
Søsyge eller transportsyge – du behøver ikke finde dig i det
Søsyge eller transportsyge – du behøver ikke finde dig i det
Søsyge eller transportsyge – du behøver ikke finde dig i det

Søsyge eller transportsyge

– du behøver ikke finde dig i det

Søsyge har fået påhæftet alle mulige farverige betegnelser: hilse på Ulrik, ofre til Poseidon, fodre hajer… Alle dykkere kender til søsyge, men det er ikke alle, der har oplevet den selv ud over at se til, når andre har forsøgt at overleve lidelserne. Søsyge er ikke livstruende, selvom det kan føles sådan og mange ønsker nok, at den var det for at få en ende på deres elendighed. Men bare rolig! Du er ikke er alene. 90 procent af alle mennesker løber ind i transportsyge før eller siden.

Søsyge opstår når øjnene ser én ting (fx det ubevægelige interiør i en båd), mens balanceorganet i ørene oplever noget ganske andet (at kroppen gynger). Hjernen bliver forvirret. Øjnene påstår, at du sidder stille, men buegangene i dit indre øre fortæller hjernen, at du befinder dig i bevægelse.
Andre faktorer kan forværre problemet. Blandt disse kan nævnes alkoholindtag, nervøsitet, træthed, dårlig lugt (fx dieseludstødning), hede samt skader eller infektioner i det indre øre. Blandt tegn og symptomer på transportsyge ser man døsighed, bleghed, koldsved, hovedpine, forøget spytdannelse, svimmelhed og kvalme. At kaste op kan betyde, at man får det bedre, men symptomerne aftager ikke, før det indre øre har vænnet sig til bevægelserne, eller at patienten får en form for behandling.
Besværet plejer at aftage efter nogle dage, hvis det ikke behandles og generelt bliver søsygen mindre generende, jo længere tid man har tilbragt om bord. En del vænner sig helt til gyngeriet efter et stykke tid. De kan på den anden side behøve tid til at gentilpasse sig, når de igen får fast grund under fødderne. Mange har sikkert oplevet, at de ”gynger”, når de for første gang låser sig ind på et lille toilet eller for første gang ligger i sengen med lyset slukket, efter længere tid til søs.

Hvordan undgår man transportsyge?

  • Placér dig det rette sted på båden. Hvis båden gynger i sin længderetning (”hugger”), så find det sted om bord hvor bevægelsen er mindst. En kahyt på et af de nedre dæk midt i båden kan være bedre end på det øverste dæk. Husk desuden på, at risikoen for søsyge er større i små både. Deres bevægelser er hurtigere.
  • Fikser blikket på en fast genstand. Se på noget som er uden for båden. Anvend horisonten som et fast holdepunkt for blikket. Det hjælper hjernen til at koordinere informationen fra øjnene og balanceorganet. Undgå at koncentrere opmærksomheden om gøremål som at læse, skrive eller pusle med udrustningen.
  • Sørg for at få frisk luft. Intet forværrer ubehaget mere end dieseldampe. Forsøg at finde et sted uden dieselos og med blæsten i ansigtet.
  • Sørg for at have noget i maven. Pas på væskemangel og dehydrering. Drik noget vand, juice eller sportsdrik. Undgå drikke med kulsyre, alkohol og koffein. Mens kvalmen står på, bør du undgå at drikke store mængder væske. Maven får krampetrækninger og maven udtømmes ikke ordentligt i tyndtarmen. Det giver en ubehagelig følelse af at noget skvulper rundt i maven. Spis kiks eller brød for at absorbere væsken i mavesækken.

Hvordan forhindrer man transportsyge?
Der findes desværre ingen effektiv kur mod transportsyge. Alligevel er der bunker af medicin, kneb, metoder og naturlægemidler mod den, alle med det formål at lindre symptomerne. Har du fundet en metode som fungerer for dig? Så hold dig til den.

Lægemidler i håndkøb
Sådanne lægemidler...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også