Jan Öijeberg fra Malmö Museer/Malmö Kulturmiljø, besvarer nogle af de almindeligste spørgsmål omkring vrag.
Hvad er det, der nedbryder et vrag?
– Nedbrydningen af skibsvrag skyldes både naturen mennesket. Bølger og strømme eroderer fartøjets konstruktion, isflager kan knuse dæk og master. Forskellige organismer som fx den træædende pæleorm kan udrette stor skade på et udsat trævrag. Fiskeri med trawl samt uforsigtig opankring og dykning er eksempler på menneskelige aktiviteter, som nedbryder vore vrag.
Hvorfor ligger vragene længere og bedre bevarede i Østersøen, i forhold til mere salte have?
– Årsagen er fraværet af pæleorm. Dog har man i de sidste par år set en forekomst i den sydlige del af Østersøen. Generelt har man bedømt, at saltholdigheden skal være over 11 promille for, at pæleormen kan trives.
Ved man hvor mange vrag, der ligger langs den skånske kystlinje?
– Langs kysten er registreret i alt 2.500 vrag og forlis. En hel del af disse er såkaldte strandinger, hvor vraget oftest er blevet ophugget. Men vi har utvivlsomt mange uopdagede vrag, især fra de ældste forlis.
Har du gode råd til vragdykkere, set fra en arkæologisk synsvinkel?
– Inden man skal dykke, er det en god idé at skaffe sig så meget information man kan om det pågældende vrag. Vær forsigtig ved opankring. Undgå unødig berøring samt penetrering (udåndingsluften kan være en af årsagerne til, at mange af metalvragene viser tegn på accelereret nedbrydning).
Hvad er nogle af dine egne favoritvrag og hvorfor?
– Det såkaldte Kanonvrag (Charlotte Amalia) ved Saltholm er et, efter min mening optimalt vrag. Det er let tilgængeligt og det har en spændende og veldokumenteret historie. Bare det at sænkningen af skibet blev beordret af selveste Lord Nelson er nok til at sætte fantasien i gang.
Det er tidligt. Egentlig alt for tidligt. Og disen gør, at Ystads havn ser meget større ud end den er. Vragdykkerbåden Stromboli ligger klar ved kajen og flittige dykkere laster hende med en mængde udrustning. Stromboli venter på at tøffe ud mod skånske dykkevande af absolut højeste kaliber. I den sydlige Østersø ligger nemlig en række dejlige damer. Store og små. Dybt og lavt. Gamle og nye. Vi har besøgt nogle af dem.
Da indlandsisen forsvandt for 12.000 år siden, var Østersøen et hav med andre konturer end i dag. Landhævningen afspærrede kontakten til andre have og Østersøen blev en midlertidig ferskvandssø. Under en senere periode med landsænkning blev den nuværende forbindelse til Nordsøen i Skagerrak dannet. I dag er Østersøen verdens største indhav med brakvand. Øverst ligger cirka fem meter ferskere vand og derunder er der et lag med en anelse saltere vand.
Den marine mangfoldighed er lav i den brakke Østersø, men det er netop fraværet af pæleormen, Teredo navalis, som har skabt forudsætninger for, at trædele kan ligge relativt intakte så længe som de gør. Så Østersøens ferske vand og begrænsede mangfoldighed er på sin vis en velsignelse for vragdykkerne. Østersøen har altid været et veltrafikeret område og havet grænser i dag op til Danmark og Sverige i vest, til...











