Sprogøs beliggenhed midt i Storebælt bevirker, at øen i højsommeren er et kæmpe spisekammer for ynglende hornfisk, multer og fladfisk. De to førstnævnte kan man finde i endog meget store stimer på det sydøstlige rev. Og det gode ved dykningen her er, at når man får nok af snørebåndstangen, fortsætter man ud på lidt dybere vand, hvor vegetationen skifter karakter.
Lige der midt i Danmark og midt i Storebælt ligger der en lille ø. Men den har været mindre. Indtil midten af 1990´erne var den faktisk fire gange mindre, end den er nu. Øens navn er Sprogø. Vi kender den alle som den klat jord, vi kører over, når turen går på tværs af Storebælt. Det var i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen og tunnelerne, at Sprogøs areal blev firedoblet til de nuværende 164 hektar. Fordelen ved en ø af en vis størrelse er, at der altid er læ et eller andet sted langs kysten på øen, og dette gælder også for Sprogø. Blæser det for meget det ene sted, ja så fortrækker man bare til den modsatte side af øen. Allerede dette faktum trækker op hos os dykkere. Normalt er der ikke mange, som dykker ved øen i midten af Storebælt. Grunden til, at den lever en stille tilværelse i dykkerkredse, er, at Vestbroen, som forbinder Fyn og Sprogø, også...
















