Jeg svæver i overfladen et sted i Ha’apai-øgruppen blandt Tonga-øerne. Under mig opvarter et par pukkelhvaler hinanden. Et par meter væk glider en mastodont på størrelse med en HT-bus forbi med en elegant finnebevægelse, og den anden hval følger efter. Parret svæver under mig som undervandsbåde og forsvinder ned i dybet.
Jeg stirrer nedad. Solstrålerne spiller som søjler af lys ned i det blå. Jeg spejder hen over overfladen efter tegn på andre hvaler, men det eneste jeg ser, er de andre snorklere i min gruppe. De vugger som korkpropper på havoverfladen.
To tordnende udblæsninger detonerer bag mig. Hvalerne er tilbage ved overfladen. Denne gang vil jeg forsøge at hænge på, når de dykker igen, så jeg tager et dybt åndedrag gennem snorkelen og smyger mig stille ned fra overfladen. Snart er jeg nede på 10 meter, hvor den ene hval ruller om på ryggen og viser...