Tæt på

Vi var fire fra Storestømmens dykkerklub, som havde aftalt at tage ud fra Rødvig for at dykke på Vapper. I havnen mødte vi fem dykkere fra en anden klub og vi valgte at følges ad. Det var stille vejr, så vi gav den gas, men vores last af flasker gled baglæns i båden, så min 15 literflaske åbnede sig. Inden vi fik lukket for luften, havde den tabt 70 bar og lignede en isklump ved ventilen. Undervejs fik de andre motorproblemer. Deres påhængsmotor begyndte at gå på to cylindere. Vi besluttede os derfor for at droppe Vapper og søge tilbage mod land for at dykke på Minos i stedet. 

Vi fandt hurtigt vraget, men ramte ved siden af med ankeret i både første og andet forsøg. De andre ramte lastrummet med deres anker. Godt klaret uden ekkolod. Det var nemlig gået i stykker. I mellemtiden var det blæst op og der var bølger på over en halv meter. Vi blev vippet godt i vores små både, mens vi klargjorde dykkerudstyret. 

Det var første gang, Jens Arne skulle dykke i tørdragt. Hans makker Morten havde lånt en gammel tørdragt, for hans egen virkede ikke. Det gjorde denne her åbenbart heller ikke. Indblæsningsknappen havde sat sig, så man ikke kunne stoppe luften. Men Morten valgte alligevel at dykke. Det var hans plan at demontere feederslangen dernede, når det passede med luftmængden i dragten. Der kom vand ind gennem ventilen, men hans makker havde et godt dyk i sin nye tørdragt. Han blev nok også den eneste af os, der havde et godt dyk den dag...

Opmærksomhed
Nu var det så vores tur til at dykke. Det tog lidt tid, inden vi var klar, for jeg skulle afprøve mit nye videolys, som var monteret på en stor gevirlignende tingest med opdriftskugle og batteripakke. Det er ikke nemt at skrue sammen på den trange plads og i søgang. Oppakningen blev ikke mindre af, at jeg også havde valgt at dykke med ponyflaske og helmaske, som jeg ikke havde haft så mange dyk med. Jeg bøvlede lidt med at få masken til at sidde tæt og det kostede ekstra luft. Min makker havde også store problemer med sin helmaske, som han havde lånt.

Mit luftforbrug blev ikke mindre af, at lynlåsen i tørdragten stod et par cm åben. Jeg troede først, at vandet kom ind via udluftningsventilen, så jeg lukkede ventilen helt til og fortsatte dykket. Da vi kom ned på vraget, kunne jeg endelig få optaget noget video. Det nye videolys virkede perfekt. Dog var det vanskeligt at komme ind i de små rum, med det store “gevir”. Min makker og jeg havde ingen makkerline med, fordi den ville komme ind foran kameraet og ville være til besvær i de små rum. 

Første gang jeg kikkede på manometeret, var efter 5-10 minutters dykning. Der var det allerede nede på 130 bar. Jeg var opmærksom på alt for mange andre ting end mit manometer. Jeg husker kun, at jeg tjekkede det ca. tre gange. 

Tom
Heldigvis var vi på dækket af vraget, da min luft pludselig slap op....