DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Foto  Foto
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
En gammel container dækket af blødkoraller på Yolanda Reef giver en farvestrålende indramning.
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
På Thistlegorm er der masser af spændende materiale til en film.
Tag på videokursus – få styr på bevægelse, handling og farve
Stemningsskabende lys trænger ned til vraget Ulysses.

Tag på videokursus

– få styr på bevægelse, handling og farve

Af John Bantin

Det bliver mere og mere almindeligt at tage billeder under vandet og et lille kompaktkamera i hus ligger efterhånden i de fleste dykkeres BCD-lomme. Men uanset hvor god en fotograf man er, så har stillbilleder deres begrænsninger. Derfor er der mange, som gerne vil videofilme i stedet. Vi var med på et videokursus, som blev afholdt om bord på en liveaboard, hvor undervisningslokalet var Rødehavets smukke rev.

Bare et fåtal af os er bevidste om, hvem som har skabt de billeder, vi ser på vore tv-skærme. For eksempel ved de fleste, at Peter O’Toole og Omar Sharif spiller hovedrollerne i storfilmen Lawrence of Arabia. Færre ved, at David Lean instruerede filmen og der er vel næppe nogen uden for filmbranchen overhovedet, der ved, at de smukke billeder blev taget af Freddie Young – en mester bag et filmkamera.
Det er ikke mange af dem, der tager video (både på land og i vandet), der ved hvad som skal til for at skabe en seværdig film. Det er fremgået med al ønskelig tydelighed på de fleste af de dykkesafarirejser, jeg har været med på. Jeg har fået nok af aftner med endeløse sekvenser med blålige fisk. Efterhånden har jeg lært at undskylde mig og forlade forevisningen. Jeg har altid pludselig noget vigtigt, jeg skal ordne i min kahyt!
En velredigeret film har en struktur. Den består af en række sekvenser, der er sat sammen, så de giver et meningsfyldt indehold. ”Handlingen” i filmen har måske aldrig fundet sted i virkeligheden. På samme måde som en bygning er dannet af enkelte mursten, danner scenerne i en film tilsammen en filmbygning, hvis de bliver sat rigtigt sammen. Ellers står man bare med en bunke løse mursten – eller filmscener.
Jeff Goodman er erfaren som professionel fotograf på naturfilm. Han ved, hvordan man føjer filmstumper sammen, så de giver mening. Først gang, jeg traf ham, var på en indspilning til Discovery Channel med Nigel Marven. Han blev mere kendt i offentligheden, efter at han forlod sit job på BBC som producent for David Attenborough for at stille sig foran kameraet på et uafhængigt tv-selskab.
Jeff er to gange blevet nomineret til en BAFTA-pris som filmfotograf og han vandt en pris ved festivalen i Montana og to gange i den prestigefyldte konkurrence Wildscreen. Han har arbejdet for så forskellige selskaber som BBC, Discovery Channel, National Geographic, Goldhawk Films, CBS og Channel Four BioVision.
Du har måske set naturprogrammer som Giants, Vampire Hunter og Giant Creepy Crawlies, der blev sendt på BBC 1 og blev præsenteret af Nigel Marven. Jeff har også arbejdet på Coast med Miranda Krestovnikoff, og når den afdøde krokodillejæger Steve Irwin klovnede foran kameraet, var det ofte Jeff Goodman, der holdt det.
Han ved med andre ord, hvordan man laver gode optagelser i naturen, men da han ofte har befundet sig bag kameraet, kender vi ikke så meget til ham.
Nu deler han ud af sine erfaringer, og jeg tog på en tur med liveaboarden Emperor Elite i Rødehavet for at se og høre ham holde et kursus i, hvordan man laver undervandsvideo.
Det er omhyggelig planlægning, der adskiller den talentfulde amatør fra den professionelle. Det fremgik aldeles tydeligt under kurset. Jeff gav sine elever som opgave at sammensætte en tre minutter lang film. Den skulle være interessant for alle slags publikummer. Som kontrast ville bådens faste videomand sammenklippe en film, der varede...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også