Tek i troperne

Min makker viser thumps up som tegn til, at det er på tide, at vi starter opstigningen og den lange dekompression. Vi har dykket 22 minutter med en gennemsnitsdybde på omkring 100 meter. Hvis vi havde foretaget vragdykket hjemme i Skandinavien i åbent vand, ville der vente to timers langtrukken dekompression med at hænge ved opstigningslinen. Kedsomheden ville kun være blevet afbrudt af vores gasskift og måske en brandmand, der drev forbi i ny og næ. Vi har stadig to timers dekompression foran os, men det vrag, vi lige har forladt, ligger ved foden af en dyb revvæg, og mens vi stiger op, er der masser at se på revet.

Halvvejs inde i dekompressionsfasen kommer vi op i den zone, hvor de rekreative dykkere normalt opholder sig i. Vi møder en flok dykkere fra en anden båd – de ryster lidt på hovedet over det syn, der møder dem. Vi dykker i tørdragt på trods af en vandtemperatur i slutningen af i tyvene. På ryggen har vi et dobbeltsæt med trimix i, i venstre side har vi to stageflasker med dekompressionsgas og mellem benene yderligere to deko-flasker. Hvis vi medregner den lille flaske med dragtgas, der også sidder i venstre side, har vi i alt syv flasker med. Dertil kommer scootere og kameraer. Det ser tungt ud, men aluminiumsflaskerne er nærmest neutrale i vandet og scooterne hjælper os med at komme fremad uden større anstrengelse.
Det bedste af det hele er, at vi har får foræret et to timers langt multileveldyk langs en revvæg i verdensklasse oveni i, at vi allerede har dykket et teknisk vragdyk i verdensklasse – joe, teknisk dykning i tropisk farvand har bestemt sine gode sider.

Rek eller tek?
Dykning er let. Hvis alt går vel. Men hvis noget går galt, skal du vide, hvad du skal gøre. Hovedparten af det, du lærer på et dykkerkursus drejer sig derfor om problemløsning. Som følge deraf kan man definere forskellen på en fritidsdykker (eller rekreativ dykker – i det følgende kaldet rek-dykker) og en teknisk dykker (i det følgende kaldet tek-dykker) på deres forskellige tilgang til problemløsning.

Rek-dykning er kendetegnet ved lav risiko. Det er en aktivitet, der efterhånden blevet tilgængeligt for alle fra tiårige børn til seniorer på efterløn. En af årsagerne til den lave risiko og den almene tilgængelighed, er de ret store begrænsninger, der sættes på den type dyk. En nyuddannet dykker har omfattende indskrænkninger i tid, dybde og dykkeforhold. En rek-dykker dykker ikke længere eller dybere, end at han eller hun til enhver tid kan gå direkte til overfladen. Og omgivelser, der hindrer direkte opstigning, er normalt bandlyst. En rek-dykker lærer, at det er vigtigt at holde sig inden for grænserne og løse problemer ved at henvende sig til sin makker, eller ved at afbryde dykket og gå op til overfladen.

En tek-dykker accepterer ikke rek-dykningens begrænsninger og overskrider dem med mere udstyr, specielle åndingsgasser og særlige procedurer. En tek-dykker bringer sig ofte i...