Camaro Hydronomic 5mm koster 2.495 kroner, Hydronomic Mono Vest 4mm koster 995 kroner og Hydronomic Hood koster 295 kroner ekstra.
Forhandler Camaro, tlf. +43 6232 42010
www.camaro.at
PLUS/MINUS
+ Fremragende konstrueret
÷ Ingen
Den tid hvor en våddragt skulle smøres med talkum eller sæbe før man kunne få den på, er for længst forbi. Moderne våddragter er komplicerede konstruktioner med mange forskellige materialer. En af specialisterne på området hedder Camaro og ligger af alle steder ... i Østrig.
Jeg tog til Spanien under en hedebølge og medbragte en Camaro Hydronomic 5mm med en 4mm mono-vest og hætte. Det gav mig mulighed for at kombinere lige hvad jeg skulle bruge.
Jeg har anvendt Camaro-dragter tidligere og har gode erfaringer med dem. Min dragt var en standardmodel og det glæder mig at opdage, at mine mål passer bedre efterhånden som jeg bliver ældre. Faktisk er det ikke min krop, der har ændret sig – det er producenterne, der har besluttet, at jeg ikke er en freak. Selv om Hydronomic er fremstillet i en meget strækbar type neopren, skal den alligevel passe nogenlunde for at fungere godt. Som andre semi dry-dragter har denne her også manchetter i ankler og ved håndled og desuden et ydre lag af neopren, der omslutter dem. Indstigning foregår via en åbning i ryggen, der lukkes med en ekstra solid vandtæt lynlås.
Inderforet har en blød,...






