Pris 612 kroner
Forhandler CBM
Tlf. +46 8448 2890
www.mares.com
PLUS/MINUS
+ Super komfortabel
+ Bliver ikke utæt
÷ Umiddelbart ingen
Dykkermasker er sjældent utætte, med mindre de er i stykker. Men dykkeransigter kan være utætte. Nogle dykkere prøver alle mulige krumspring for at få masken til at passe bedre – som fx at barbere deres moustache af eller smøre underansigtet ind i silikone.
Det er måske i overkanten at skulle ændre sit anlagte skæg eller at bruge fedt for at få en tæt maske. Selv har jeg masser af hår i ansigtet, men jeg har sjældent problemer – måske er det fordi, jeg har realistiske forventninger? Det generer mig ikke at have lidt vand i næselommen. Mit dyk er generelt tørt nok, medmindre der sker noget, der får mig til at smile.
Mares’ X-Vision maske er formodentlig allerede velkendt hos mange dykkere. Den har et lavt volumen, men den giver stadig masser af synsfelt nedad. Denne maske er nu tilgængelig i Liquid Skin-teknologien.
Ved at kombinere to slags silikone, er det lykkedes Mares at fremstille en maske med et stærkt materiale til supportstrukturen og med et meget blødt skørt, der vil passe til en stor variation af ansigtsformer. Jeg testede den på Clare Mucklow fra Camel Dive Club, og selv om det lykkedes mig at få...






