Pris Toppen koster 1.275 kroner og
underdelen koster 1.525 kroner
Forhandler Weezle
Tlf. +44 1535 655380
www.weezle.co.uk
PLUS/MINUS
+ Let at tage på
+ Overdelen kan samtidig fungere som en god vinterjakke
÷ Måske får skiløbere øje på den, så prisen stiger?
Klæder skaber folk, siger man. Da jeg tog jakken fra Weezles Oxygen to-delte sæt på, lignede jeg Daniel Craig. Men efter, at jeg havde taget underdelen på og trukket den op foran, lignede jeg mere Bamse.
Du ved måske hvordan det er at kæmpe med at komme i underdragten på parkeringspladsen. Regnen synes altid at komme horisontalt, og du står og hopper på én fod for at undgå efterladenskaber fra ubetænksomme hundeejere. Og hvis du synes, at det er svært, så tænk på dem, der sidder i kørestol.
Fraser Bathgate fra International Association of Handicapped Divers (IAHD) er lam i underkroppen og står over for denne udfordring hver gang han skal have sin tørdragt på. Derfor henvendte han sig til Weezle for at bede dem lave noget to-delt til ham, i stedet for den traditionelle heldragt.
Med de samme materialer som tidligere, inklusive de ultrakomprimerbare Snugpak mikrofibre og det vandafvisende yderlag af Pertex, lavede de ham en overdel til at trække over hovedet med en stor lynlåsåbning.
Jakken har de samme løkker til tommelfingrene, så du kan holde ærmet på...






