HVOR Krabi og Phi Phi ligger adskilt på den thailandske vestkyst ca. 40 km fra Phuket.
KLIMA Tropisk. Mellem maj og oktober er det varmt, og der er byger under sydvest-monsunen. Under nordøst-monsunen mellem november og april er det mere tørt, og temperaturen er mere human.
TEMPERATUR Om dagen mellem 28 og 30 og natten ned til 23 grader
SÆSON Krabi og Phi Phi byder på dykning året rundt. Højsæsonen begynder i oktober og slutter i maj, men de bedste forhold findes fra december til april.
VANDTEMPERATUR 26-28 grader
LOKALTID
+6 timer (sommertid +5 timer)
VALUTA
Bhat (THB), 100 Bhat = 18 kr.
SPROG Thailandsk
EL
220V, adapter kan være nødvendig
Naturskønne Krabi & Phi Phi ligger ganske tæt på Phuket og et stykke nord for Koh Lanta på Thailands vestkyst. Både Krabi og Phi Phi er på relativt kort tid blevet meget populære blandt Thailands turister. Ikke mindst skandinaver. Måske mest på grund af de dramatiske kystlinjer, hvide strande og den smukke øverden.
Rundt om Krabi og Phi Phi er der mange måder at holde sig beskæftiget på. Man kan sejle, snorkle, padle kajak, bade i vandfald, besøge grotter, trekke, se på fugle eller bare slappe af på stranden. Krabis og Phi Phis dykning er ikke af helt samme kaliber som rundt om Similan, men der findes et bredt spektrum af dykkesteder, og et par af dem overrasker med dykning af rigtigt høj klasse.
Byen Krabi er ikke så kendt, men provinsen Krabis strand og ca. 130 øer har mange hotspots, som er mere kendte. Det gælder fx Ao Nang med sine strande og...








