Vandagraph MD300
For dykkeren, der gerne vil have noget ekstra, findes denne mere komplicerede version af AD300, der har yderligere testfunktioner til batteritilstand og en hørbar alarm, der informerer om høje og lave måleværdier, så man kan holde oxygenniveauet inden for en i forvejen indstillet zone.
Denne enhed er i virkeligheden beregnet til at installere på et nitrox-fyldepanel, og er formodentlig unødvendig indviklet til enkeltbrugere, men den virkede! Som sin mindre ambitiøse slægtning, kan MD300 forbindes til en BCD-feederslange med en kobling eller du kan bruge Quick-Ox målerøret. Displayet springer cifre over, så udlæsningen altid er et præcist tal, og der er ingen slinger i valsen i procentpointene.
Pris 3.500 kroner
Forhandler www.vandagraph.co.uk
Producent www.vandagraph.co.uk
Selv om alle nitrox-dykkere rutinemæssigt anvender oxygenanalysatorer, er der ikke mange, der vælger at købe deres egen. Vi tester ni enheder og overvejer, om det er en fordel selv at eje en oxygenanalysator.
Der var en gang hvor dykkeres liv var enkelt. Du fik din flaske fyldt med luft. Ganske almindelig ren og filtreret luft. Hvis du smagte på den og den virkede ren, var alt i den skønneste orden. Hvis den smagte af olie, fik du kvalme. Og hvis den var forurenet af kulmonooxid, kunne du dø. I det store og hele skulle du bare trække vejret og prøve ikke at løbe tør for luft.
Luft er en blanding af inert nitrogen og oxygen. I gamle dage skulle vi altid tage i betragtning hvor meget nitrogen, vi optog mens vi var under tryk på dybden. Jo dybere vi dykkede, jo mindre tid havde vi. Det var derfor, vi havde dekompressionstabeller. Og det har sådan set ikke ændret sig meget.
Så var der nogen (efter sigende Royal Navy under anden verdenskrig), der fandt på nitrox. Ved at øge oxygenprocenten i den blanding, der ellers ville have været luft, bliver der opløst mindre...















