Toad Hall
– huledykning i Australien
For snart 30 år siden vendte tre australske huledykkere tilbage til overfladen efter at have svømmet næsten fire kilometer ind i Cocklebiddy-hulen. De havde set en enorm underjordisk sø og en serie tørre grottekamre. Det største kammer var ti meter højt og 250 meter langt. Opdagerne gav det navnet Toad Hall. Cocklebiddy blev kendt som verdens længste vandfyldte hullepassage. Siden da er rekorden slået utallige gange, men en svømmetur til Toad Hall er stadig huledykning i langdistanceklasse.
Ligesom Hugh Morrison, Ron Allum og Peter Rogers gjorde for 27 år siden, nåede jeg frem til Toad Hall efter en mageløs undervandsrejse. Jeg var begejstret over at være kommet så langt på mit første huledyk i Australien, men jeg var mindst lige så glad over at finde ud af, hvorfor stedet fik sit navn.
Min makker Agnes Milowska fra Melbourne blev født samme år, som Toad Hall blev opdaget. Vi kravlede ud af dykkerudstyret og klatrede ind i den tørre sal, hvor vi fandt en plastikplade med en masse navne. Alle, som klarer svømmeturen, får æren af at tilføje sit navn til det, der er blevet en slags blå bog over huledykkere på den sydlige halvklode. Færre end 50 personer havde sat deres navn på pladen, og kun én af dem var kvinde.
Vi tilføjede vores navn, og trods det høje kuldioxi-dindhold begav vi os af sted for at udforske Toad Hall på egen hånd. I den fjerne ende lå et bunke sten. På typisk Cocklebiddy-vis førte den ned mod endnu en vandfyldt passage. Tre dage senere dykkede Agnes gennem næsten hele den fremkommelige del af passagen, og dermed slog hun rekorden for den længste hulepenetrering blandt kvindelige dykkere i Australien.
Fotoudflugt
Efter rundturen i Toad Hall brugte vi yderligere to timer på at fotografere de øvrige kamre. Vi tog endnu flere billeder på vejen ud. Hele strækningen blev næsten otte kilometer – størstedelen under vand. Endelig var vi tilbage i søen ved indgangen 14 timer senere. En problematisk undervandsscooter havde tvunget Agnes til at finnesvømme 2,5 kilometer af strækningen, men hun tog det roligt – det havde hun prøvet før, forsikrede hun mig.
Fotoudflugten til Toad Hall føltes lidt ubetydelig i sammenligning med det, der var i gang omkring os. I lejren var man ved at forberede en storstilet ekspedition ind i tunnel 3. Vores ekspedition i foråret 2009 var en forlængelse af samme dykkeres forsøg det foregående år på at trænge længst ind i hulens allerinderste kamre.
Gruppen blev ledet af Dr. Craig Challen og Dr. Richard Harris fra Australien. Rick Stanton var rejst med mig fra England, og som supportdykkere havde vi et hold af meget erfarne dykkere. Lejren var oprettet i den hede ørken Nullarbor Plain, der dækker et område på omtrent to millioner kvadratkilometer. Området strækker sig cirka 1.200 kilometer i øst-vestlig retning over delstaterne South og Western Australia på det bredeste sted.
Om dagen kan det blive 48 grader, og om natten kan det fryse. Så kommer dyrene frem, og man undrer sig over, hvor de holder til om dagen. Den flade og øde Nullarborslette er hjemsted for tusindvis af kænguruer, men også for giftige edderkopper, så det er vigtigt at holde øje med teltet. Samtidig er Nullarbor også verdens største sammenhængende kalksten, så derfor er det et mekka for huledykkere. Cocklebiddy er Australiens største og længste kendte hule.
Alle 14 deltagere boede i lejren lige uden for indgangen til hulen. Her ude i ørknen er der intet vand, ingen...
