DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Rejse  Resa
TOP 10 – kystdyk
TOP 10 – kystdyk
1 af 1

TOP 10 – kystdyk

Af redaktionen Foto: jesper kjøller
Der er jo dykkere, der får søsyge bare af at se en opvredet karklud. For dem er kystdyk den eneste redning. Heldigvis findes der en række fantastiske dyk rundt omkring i verden, hvor man ikke behøver at sejle. Vi har fundet de ti bedste.

Redaktionens bud på en top ti over nogle af verdens bedste dyk inden for seks kategorier. Det er ikke en prioriteret opstilling. Nummer 1 er ikke nødvendigvis bedre end nummer 2 eller 10. Vi har valgt at samle både de klassiske dyk samt et par outsidere. Det er naturligvis en stærk subjektiv liste – der er nok andre, der ville have valgt helt anderledes ...
God fornøjelse!

1. Marsa Shagra House Reef – Ægypten
MASSER AF MULIGHEDER
Omkring 95 % af kyststrækningen fra Safaga og ned til Marsa Alam er dækket af et såkaldt sømrev – et koralrev, der starter med en lavvandet strækning, hvorefter det falder brat ned til 20-30 meter. Da Hossam Helmy for snart 30 år siden søgte efter et sted at grundlægge en dykkelejr, valgte han Marsa Shagra på grund af kvaliteten af husrevet. Her kan man let få en uge til at gå med at udforske revet syd og nord for lejeren.

2. Town Pier – Bonaire
NATDYK I SÆRKLASSE
I og for sig er Bonaire ét stort kystdyk og den perfekte destination for dykkere, der af den ene eller anden grund ikke orker at sætte deres ben om bord på et skib. Bortset fra dykkene på Klein Bonaire, kan alle dyk nås fra kysten. Men et af de dyk, der ofte fremhæves er natdykket på den gamle mole midt i hovedstaden Kralendijk. Når de gule bægerkoraller folder sig ud i fuldt flor, ser de gamle bropiller næste ud som om de er levende. Se efter søheste, muræner og blæksprutter.

3. Maori – Malta
VRAGDYK I HOVEDSTADEN
Maori var en destroyer i tribal-klassen, der blev sænket i Grand Habour under anden verdenskrig. Hun sank efter en fuldtræffer fra en Stuka-bomber, men lå i vejen for skibstrafikken i havnen, så hun blev snart bugseret ind til siden, hvor hun nu hviler i St. Elmos Bay tæt på land og ikke dybere end 14-15 meter.
Maori fik en hård medfart og 70 år på bunden har sat sine spor. Der er kun forenden af skibet tilbage og meget af fartøjet er sunket ned i sandet. Det bidrager til fornøjelsen, at dykket foregår i maleriske og historiske omgivelser – midt i en hovedstad med bygninger, der stammer fra korstogenes tid.

4. Canyon – Dahab, Ægypten
DYB SPRÆKKE
Længere nede på Sinaihalvøen foregår stort set alle dyk fra båd, men oppe i Dahab kan man få adgang til lodrette vægdyk direkte fra kysten.
Et af de bedste hedder Canyon og er en delvis overdækket sprække, der er dannet af et jordskælv. Indgangen befinder sig på omkring 18 meter og du kan fortsætte ned til 30 meter eller til dybere end 50, hvis du har uddannelsen og udstyret til det. Ikke det mest fiskerige dyk i Rødehavet, men et af de flotteste og mest fotogene, når det gælder topografi.

5. Nu’u Bay – Maui, Hawaii
MAUI I...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også