Udlign

Den mest udbredte trykudligningsmetode er sikkert den såkaldte Valsalva-manøvre, hvor du klemmer om næsen og blæser forsigtigt mod den. Derved presses luften fra lungerne op igennem det eustakiske rør og udligner undertrykket i mellemøret. Et problem med Valsalva-metoden er, at den ikke aktiverer musklerne omkring det eustakiske rør. Den virker derfor ikke, hvis røret allerede er blokeret af det omgivende tryk. Desuden kan den være lidt hård for den fine mekanik i øret, og der er en risiko for at lave ravage – især hvis man ved en fejltagelse kommer til at udføre den under en opstigning, hvor der i forvejen er overtryk i øret.

Der findes heldigvis andre metoder, og de har eksotiske navne som Toynbee, Lowry og Edmonds. Dertil kommer trykudligningens Rolls Royce: Frenzel-manøvren. Fælles for dem alle er, at de kræver lidt træning og tålmodighed at mestre. Men har du mulighed for at øve dig i en svømmehal, hvor du kan koncentrere dig om teknikken, skal du nok få det lært.

Toynbee Denne metode minder om Valsalva, derved at du også skal holde om næsen. Men i stedet for at blæse, skal du synke. Derved trækkes det bagerste af tungen nedad, og dine eustakiske rør åbnes. For nogle er det nok bare at synke.

Lowry Denne teknik kombinerer Valsalva og Toynbee – dvs. du blokerer næsen og synker, samtidig med at du puster mod den lukkede næse. Derved åbnes rørene, mens du presser luft op. Det kræver lidt koordination at synke og puste samtidig, men det er kolossalt effektivt, når det lykkes.

Frenzel Kort sagt benytter denne metode tungen som stempel. Ved at hæve den bagerste del af tungen kan du presse luft op i ørene. Fordelen er, at du ikke bruger luften i lungerne. Især fridykkere, der skal økonomisere meget med luften, foretrækker derfor denne metode.

Luk strubehovedet, og lav en ’k’- eller ’guh’-lyd, mens du holder for næsen. Øv dig foran spejlet, og læg mærke til, om dit adamsæble løfter sig, samtidig med at næsen fyldes med luft.

Kombiner Alle disse metoder kan med fordel kombineres med forskellige supplerende teknikker – som fx at synke, skære tænder, vride kæben fra side til side og skiftevis læne hovedet ned mod hver af skuldrene. Derved strækkes og åbnes dine eustakiske rør et ad gangen, og luften kan lettere passere.

Stig altid ned med hovedet op og benene ned. Stiger du ned med hovedet forrest, bliver det sværere at udligne, fordi trykket bliver større på mellemøret (hvor du jo vil have luft ind) end trykket på det eustakiske rør.

Har du mulighed for at bruge en nedstigningsline som støtte, er det lettere at lave en langsom nedstigning – og hvis det bliver nødvendigt – at stoppe op undervejs.