PRIS 10.895 kroner inkl. adapter
ALGORITME Adapted Buhlmann ZH-L8 med mikroboblemodifikation
OPSTIGNINGSALARM Ja
NORMALDISPLAY Dybde, dykketid, no stop-tid, tilbageværende eller dekompressionsstoptid og -dybde, tilbageværende gas-tid, tanktryk, opstigningshastighed og oxygeneksponering
EXTRA DISPLAYS Analogt og digitalt tanktryk og gasforbrug, deko-planlægning for aktuelle blanding og planlagte gasskift, grafisk display med vævsmætning, data for makkers tanktryk og tankvalg med flere nitrox-blandinger
DYBDERATING 125 meter
DEKO-INFO Fuld
LOGBOG 2000 timer via Internet
PC-INTERFACE myUemis.com via medfølgende USB-adapter (også Mac)
INDSTILLINGER Luft, nitrox, multi-nitrox
BATTERI Genopladeligt lithium-polymer
FORHANDLER www.danishdivers.com
PRODUCENT www.uemis.com
KARAKTER 8 ud af 10
Det er ikke så ofte, at man falder over en dykkecomputer, der er helt anderledes end alle de andre på markedet, men det var jeg alligevel ude for helt tilbage i 1980’erne. Jeg var på vej hjem fra en dykkerejse i Ægypten og stoppede i et dykkercenter i Eilat. Det var her, jeg så den første Aladin Pro. For en, der var vant til begrænsningerne hos den originale Aladin og de enorme dimensioner hos datidens Decobrain, var Aladin Pro en åbenbaring.
Nu viser det sig, at de samme fyre, der dengang drev den schweiziske virksomheds kreative brug af teknologi, lever i bedste velgående, omend en smule ældre. De er blevet samlet igen, lidt ligesom når Rolling Stones gendannes for at tage på turne. Og magien er tilsyneladende stadig til stede. Den nye Uemis Zurich-computer er anderledes end alt andet på markedet på mange forskellige måder. I stedet for at anvende en LCD-skærm...











