The underwater stage

Vi smiler til hinanden på afstand – kvinden jeg skal til at passere på parkeringspladsen og jeg. Hvor i alverden er det nu vi kender hinanden fra? spørger jeg mig selv. Tænke, tænke. Først i det øjeblik vi skal til at gå forbi hinanden, og jeg åbner munden for at hilse, går det op for mig: Det er meget muligt, at jeg kender hende, men Helena Bonham Carter kender i hvert fald ikke mig. Sidst vi sås, sad jeg i et biografsæde, mens hun stod fire meter høj på filmlærredet i Fight Club sammen med Brad Pitt og Edward Norton. Ok, velkommen til Pinewood Studios, Storbritanniens største filmstudie, tænker jeg, hvis ikke på denne parkeringsplads, hvor så?
Et par uger tidligere havde jeg skudt jagten ind på et nyt tema til min artikelserie om usædvanlige arbejdspladser under vand, da jeg kom i tanke om en lille notits, jeg havde læst et par år forinden. Den handlede om åbningen af et undervandsfilmstudie i England. En god gang internetsøgning, et telefonopkald og en smule overtalelsesevne senere, var der en aftale i hus med David Shaw. Han er initiativtager, bygherre, og daglig leder af Europas største permanente undervandsstudie med alt, hvad der hører til, når man skal filme og lave stunts under vand.

Fra storbyliv til filmdrømme på 1½ time
Efter en kort tur med Metropolitan Line fra Londons centrum og en mindre taxatur i den grønne forstad Uxbridge, kan man bevæge sig rundt på filmhistorisk grund. Uanset hvor vi kommer fra, vores alder eller filmsmag, har vi alle set film eller fjernsyn produceret i Pine-wood Studios. Nogle få, men stangsikre eksempler er Tomb Raider, King Arthur, Da Vinci Mysteriet og James Bond-filmene. Sidstnævnte har endda et permanent filmstudie her – ikke til af overse med det traditionelle 007-logo udenpå og en størrelse, der ser ud til at kunne rumme hele den nye DR-by indeni.
Jeg fortsætter ned ad parkeringspladsen for at dreje rundt om et hjørne, hvor alting pludselig bliver blåt. Min gåtur er endt foran en gigantisk koboltblå blue screen, næsten 20 meter høj og mere end 70 meter bred. Den har en tilhørende vandtank på størrelse med en god stor skovsø. Skærmen er en enorm version af den slags, man filmer foran og bagefter lægger en anden baggrund ind på digitalt. Da Dave tager imod mig i døren til undervandsstudiet i bygningen ved siden af viser det sig, at blue-screen’en er en del af hans arbejdsplads. Umiddelbart inden for døren hænger et plakatstort foto af to tremastede skibe i vandtanken med den engelske kystlinje lagt ind i baggrunden. Et søslag skal til at udfolde sig, forklarer han. Kanonerne står helt klar. Og så skulle jeg ellers hilse og sige, at informationsstrømmen starter. Daves øjne stråler, mens hans smil og hvide tænder matcher solbrillestriberne på siderne af hovedet. Han er netop hjemvendt fra en skitur i Italien. Hjem til en masse travlhed ser det ud til. Vi står i den gang, der følger siderne af undervandsscenen rundt i kælderen og man fornemmer...