Vi bad en række producenter og/eller distributører sende os eksempler på udstyr i deres produktsortiment, der er særligt udviklet med henblik på vægten.
Scubapro
Forhandler www.scubapro.com
Producent www.scubapro.com
Mares
Forhandler www.cbmdive.se
Producent www.mares.com
Cressi
Forhandler www.cressi.it
Producent www.cressi.it
Aqualung
Forhandler www.aqualung.com
Producent www.aqualung.com
Oceanic
Forhandler www.prosafe.dk
Producent www.oceanicworldwide.com
Dive System
Forhandler www.scubagear.dk
Producent www.divesystem.com
Den tid er forbi, hvor et komplet sæt udstyr vejede lige så meget, som Arnold Schwarzenegger kunne benchpresse i sine velmagtsdage. Efterhånden kan du få letvægtsudrustning til varmtvandsdykning, der ikke vejer eller fylder mere, end at du kan have det meste i håndbagagen.
Vægt er en lunefuld størrelse, når det gælder dykning. Normalt er vi jo nødt til at spænde mere eller mindre bly om livet for at komme ned, og derfor er der ingen umiddelbar fordel i at anvende letvægtsudstyr – så skal vi jo bare have endnu mere bly på. Faktisk er der mange, der med vilje vælger tungere udstyr. Fx de gode gamle solide gummifinner, der holder benene nede, eller en tyk bagplade i stål, der fordeler vægten på ryggen, så man ikke skal have det hele om livet.
Men det ændrer sig drastisk, når vi skal pakke en taske, der skal transporteres med fly. Overvægtsafgiften har altid været et problem for dykkere, men den skærpede konkurrence mellem luftfartsselskaberne har fået dem til at opdyrke nye indtægtskilder. Det har i de senere år betydet en stramning, og det er efterhånden ikke usædvanligt at blive afkrævet overvægtsafgift på et rutefly, selv om man...











