DYK på YouTube  DYK på Facebook  Hent RSS feed  NYHEDSBREV

  Viden  Vetenskap
Viden – Boyles’ lov
Viden – Boyles’ lov
1 af 1

Viden

– Boyles’ lov

Tekst: Jesper Kjøller Grafik: Charly Nielsen
I denne artikelserie kan du genopfriske tidligere lærdom samt forhåbentlig tilføje endnu et par aspekter. Vi vil i hvert nummer fremover gennemgå de basale grundlove og deres ophavsmænds liv og levned. Vi vil også interessere os for de forskellige gasarter, der har betydning for dykkeren. Denne gang: Boyles lov og liv.

Boyles Lov beskriver forholdet mellem tryk, volumen og gastæthed i fleksible eller åbne beholdere ved uændrede temperaturer. Afbalancering og trykudligning, de to mest grundlæggende færdigheder i al dykning, styres således af Boyles lov.
Boyle tog udgangspunkt i et berømt eksperiment af italieneren Torricelli. Det fastslår, at atmosfæren ved havoverfladen normalt modsvarer 760 mm kviksølv i et bøjet glasrør, lukket i den ene ende. Boyle hældte mere kviksølv i røret og opdagede, at det var nødvendigt at hælde præcis 760 mm kviksølv i for at halvere volumenet i den lukkede ende af røret. Deraf udledte han sin lov, som siger:
Ved konstant temperatur er et volumen af en given gas omvendt proportional med det absolutte tryk

Det kan man beskrive matematisk som:

P·V = k

Hvor P = pressure (tryk),
V = volumen og k = konstanten.

Det betyder med andre ord, at når trykket stiger, så falder volumen. Og omvendt. Dykkermasken, mellemøret, lungerne og vesten er alle eksempler på luftrum, der er påvirket af Boyles lov. Det er derfor ikke tilfældigt, at undervisning i loven indgår i alle grundlæggende kurser i dykning. Men hvem var denne Boyle egentlig?

Boyles liv
Robert Boyle (1627 til 1691) levede et kontrastfyldt liv. Han blev født ind i en af verdens rigeste familier. Faderen kom som ung til Irland uden en øre på lommen, men endte med at blive Jarl af Cork og en magtfuld og hovedrig proprietær. Men den unge Boyle valgte i stedet at leve et simpelt liv i videnskabens tjeneste. Hans søskende væltede sig i adelige titler, men han foretrak blot at være en kristen gentleman. Efter sine studier i Geneve, slog han sig ned i England. Allerede mens han levede, blev han anset for at være en fremragende videnskabsmand, og trods pest, borgerkrig, storbrande og generel politisk uro lykkedes det ham at gøre mange banebrydende opdagelser – særligt inden for kemien.
Boyle betragtes som stamfaderen til de moderne videnskabelige metoder, vi i dag tager for givet. Han gik ind for objektive observationer og holdt på vigtigheden af reproducerbare laboratorieforsøg.
Boyle gjorde op med Aristotles’ teori om de fire elementer: jord, ild, vand og luft. Han formulerede i stedet en teori, der foregreb det 20. århundredes atomfysikere. Han foreslog nemlig, at alt stof måtte være lavet af små elementære partikler kombineret på forskellige måder. Og det lyder jo meget rimeligt i dag …
Ud over de mange vigtige videnskabelige landvindinger, der kan tilskrives Boyle, var han faktisk den første, der beskrev et fænomen, som vi senere har lært at kende som trykfaldssyge. Han interesserede sig nemlig for, hvordan dyr ville reagere under øget tryk, så han konstruerede et lille trykkammer. I 1670 observerede han, hvordan en slange dannede bobler i øjets hornhinde, efterhånden som trykket faldt i hans testopstilling. Boyle havde ingen anelse om, hvad der skete, men han...

Log ind for at se fulde artikler eller opret gratis profil hvis du endnu ikke har et login på DYK. Begge dele gør du her.

Få også DYK magasinet hele året rundt ved at abonnere her: DYK Magasinet

Læs også