Woodville Karst Plain Project

Jeg tændte for videokameraet og 50 watt-lyset, mens Jarrod bandt en nyt linehjul på enden af linen og satte kursen mod det mørke punkt på væggen. Tunnelen så lovende ud, og snart drejede den om hjørnet ind i et andet enormt kammer med åbninger både til højre og venstre – lidt for mange efter min mening. Jeg begyndte at blive lidt nervøs. Med en frisk stageflaske koblet til vores rebreathere, var vi parat til at bruge den nødvendige tid til at finde forbindelsen. Vi drejede igen til venstre. Vi havde allerede lavet for mange venstresving, og jeg var bekymret for, om vi ville ramme linen i Turner igen efter at være svømmet i ring. Jarrod bakkede ud og bevægede sig ind i et andet kammer, hvor en tunnel begyndte at tage form. Vi drejede til højre og igen til højre. Det lovede godt. Jeg havde svært ved at se mit kompas på venstre arm, fordi jeg var nødt til at holde fast i kamera-scooteren med begge hænder. Jeg begyndte at tænke højt – linen må være her et eller andet sted, ellers er vores research helt galt på den. Hvor var den? Jeg var ved at gå til af spænding.

Da vi drejede om det næste hjørne, så jeg noget hængende på den højre væg – det var et stykke line! Hvis der var en blå pil med påskriften ”Wakulla Springs” på den anden side af klippen, så havde vi nået vores mål.

Pilen var præcis hvor vi havde efterladt den for en måned siden – 7.257 meter fra indgangen til Wakulla.

Casey McKinlay og Jarrod Jablonski fandt den længe ventede forbindelse mellem Wakulla Springs og Leon Sinks lørdag d. 28. juli 2007 kl. 12:20. Efter 17 år havde WKPP endelig forbundet de to enorme hulesystemer – USA’s største og blandt de største i verden. Nu ventede der bare over syv kilometers transport ud af hulen … og 15 timers dekompression.

Vigtig viden

Hvis alene tanken om huledykning får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, så skal du næppe søge optagelse i WKPP – måske skal du ikke engang læse resten af denne artikel. Push-dykkerne i WKPP (det team, der laver den dybeste udforskning af hulerne) bryder nye grænser, både når det gælder længde, dybde og samlet dekompressionstid i hulerne. Vi snakker om mere end ti kilometers penetration, mere end 90 meters dybde og mere end 24 timers samlet dykketid! Hvis du på den anden side er fascineret af den slags præstationer, kan du roligt læse videre.

Woodville Karst Plain Project voksede ud af en gruppe huledykkere, det havde etableret sig omkring 1985. Folk som Bill Gavin, Bill Main, Parker Turner, Lamar English og Bill McFaden havde sat sig for at kortlægge de underjordiske og oversvømmede hulesystemer under Floridas Woodville Karst Plain, et 700 km² stort område mellem Tallahassee og den Mexicanske Golf. Her findes de længste oversvømmede hulesystemer i USA, deriblandt Wakulla Springs og Leon Sinks. Området er spækket med synkehuller (sink holes) og kilder, og...